Afslag i huslejen: dommen, udlejeren vil læne sig på

Dommen, udlejersiden vil læne sig på

Der findes imidlertid en afgørelse, der trækker den anden vej. Den ligger tæt på nærværende sag i faktum, og den er afsagt af Vestre Landsret, som også ville skulle behandle en anke herfra.

I TBB 2006.254 V gennemførte udlejeren af et højhus på Marselis Boulevard i Aarhus en betonrenovering fra 1. marts 2002 til 1. juni 2003. De vestvendte altaner kunne ikke benyttes i en periode, og de sydvendte altaner på de øverste etager blev afspærret på grund af nedstyrtningsfare allerede i marts 2002. 55 lejere fordelt på 46 lejemål krævede 25 % af lejen tilbage for hele perioden. Boligrettens flertal frifandt udlejeren, og for landsretten nedsatte lejerne påstanden til halvanden måneds husleje, hvorefter Vestre Landsret stadfæstede med henvisning til flertallets grunde.

Det bærende var, at renoveringen skete for at opfylde udlejerens vedligeholdelsespligt, og at

Retten tilføjede, at heller ikke

Der skal ikke lægges skjul på, hvad det betyder. En lejer mistede adgangen til sin altan i over et år, fik ingenting, og måtte sammen med de øvrige lejere betale 50.000 kr. i sagsomkostninger i boligretten og 30.000 kr. i landsretten oveni. Enhver, der vil rejse et krav på Thit Jensens Gade, skal kunne forklare, hvorfor den dom ikke afgør sagen.

Hvorfor dommen ikke uden videre afgør denne sag

Sondringen mellem manglen og arbejdet er den ene grund. Vedligeholdelsestolerancen i dommen knytter sig til de gener, der opstår, mens udlejeren udbedrer noget, og på Thit Jensens Gade er der endnu ikke sat noget arbejde i gang. Der er nedlagt et forbud, mens en undersøgelse afventes, og det ligger tættere på en mangel, der består uden afhjælpning, end på gener under en igangværende renovering. Grænsen mellem de to spor er sammenfattet af Daniel Skov i Tidsskrift for Bolig- og Byggeret, der skriver, at det taler for en værdiforringende mangel,

Den anden grund vejer tungest, og den er samtidig den eneste, lejerne selv kan gøre noget ved. Lejerne i Marselis Boulevard-sagen tabte ikke på et princip. De tabte på beviset. Boligretten skrev:

Lejerne besvarede først skriftlige spørgsmål om generne et til to år efter, at arbejdet var afsluttet, og der var ikke foretaget støjmålinger undervejs. Konklusionen blev derfor, at det »ikke er bevist, at generne i forbindelse med renoveringen har haft et sådant omfang eller har været udstrakt i så lang tid«, at der kunne gives afslag. Bevisbyrden lå hos lejerne, og den blev ikke løftet.

En af de tre dommere ville i øvrigt have givet afslag. Han mente, at forlængelsen af byggeperioden med 3 til 4 måneder på grund af uforudsete fejl kunne bære et krav, »selv om der intet er at bebrejde hverken sagsøgte eller den medvirkende entreprenør«. Den dissens er værd at holde fast i, for det er præcis den situation, der kan opstå her, hvis undersøgelsen viser mere, end Newsec regner med.

Andre artikler om lejeret

• Påkrav om manglende husleje: fire ting afgør, om det holderDer er fjorten dage fra påkravet kom frem, til lejemålet kan ophæves. Her er, hvad loven kræver af påkravet, og hvordan beløbet skal fremgå.
• Hvornår kan en udlejer opsige en lejer?Køber du en bolig med en lejer i, køber du lejeforholdet med. Udlejerens ret til at opsige står i lejelovens §§ 170 og 171, og listen er udtømmende.
• Lejekontrakten: blanketten, de særlige vilkår og tidsbegrænsningHvilken blanket der skal bruges, hvad der skal stå i § 11, og hvornår en tidsbegrænsning holder.
• Fristerne i lejesager: fraflytning, depositum og restanceOm du får dit depositum igen, afhænger sjældent af, hvor ren lejligheden var. Det afhænger af, om udlejeren overholdt sine frister.

Se alle artikler om lejeret