Køberrådgivning ved køb af villa, rækkehus eller ejerlejlighed

Jeg gennemgår alle handlens dokumenter, før du er endeligt bundet, og fortæller dig, hvad du reelt overtager, og hvor risikoen ligger.

Vælg ydelse · fast pris inkl. moms

Skøde, tinglysning og frigivelse af købesummen er med i prisen. Dit valg forpligter ikke. Du får en ordrebekræftelse med prisen, som du skal acceptere, før arbejdet går i gang.

Skal du købe noget andet? Andelsbolig · Projektkøb · Forældrekøb · Byggegrund · Landbrugsejendom · Sommerhus

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring 42 36 41 11 eller Skriv til mig

Den indledende vurdering er gratis og uforpligtende.

Køberrådgivning

Det får du

Jeg gennemgår alle handlens dokumenter efter underskrift og inden du er endeligt bundet. Dernæst holder vi et møde, hvor vi gennemgår, hvad du reelt overtager, og hvor risikoen ligger.

Forud for mødet får du mine observationer og forslag til forbehold.

  • Tingbogen - servitutter, deklarationer og byrder
  • BBR mod købsaftale og salgsopstilling - og mod byggesagsarkivet, når arealerne ikke stemmer. Ombyggede rum uden godkendelse fanges i den sammenligning
  • Ejendomsdatarapport og forsyningsforhold - kloakering, vejforhold, forurening. Om ejendommen er separatkloakeret, står her
  • Tilstandsrapport og elinstallationsrapport - hvad anmærkningerne dækker over, og hvad de kommer til at koste
  • Ejerskifteforsikringen - tilbuddets vilkår og undtagelser, sammenholdt med rapporternes anmærkninger
  • Købsaftalens vilkår - forbehold, frister, overtagelse og refusion

Jeg anbefaler som regel, at vi allierer os med en byggesagkyndig, der besigtiger ejendommen og vurderer de rent byggetekniske forhold. Det tager jeg forbehold for i købsaftalen.

Så ved du, om noget skal udbedres, og hvad det koster, og kan tage stilling til, om sælger skal give et afslag, eller om du selv betaler efter overtagelsen. Beslutningen træffes, mens handlen stadig er betinget.

Aftalen om, hvad jeg laver, står skriftligt fra start: hvad rådgivningen omfatter, og hvad den ikke omfatter.

Vil du have mig på som rådgiver, beder du blot mægleren om at indføre mine oplysninger i købsaftalen, så kommer advokatforbeholdet med. Du kan videregive:

Advokatfirmaet Faurholt Møller
Advokat Martin Faurholt Møller
mfm@advokat-fm.dk
42 36 41 11

Underskriver du købsaftalen med mit navn i, er du ikke bundet, før jeg har godkendt handlen. Jeg sender dig en ordrebekræftelse, når handlens dokumenter er modtaget fra mægleren.

Du er også altid velkommen til at ringe først og drøfte handlen med mig inden.

Sådan foregår det

Sådan arbejder jeg

  1. Gratis vurdering

    Ring eller skriv. Den indledende vurdering er gratis og uforpligtende, og du får svar inden for 4 timer på hverdage.

  2. Prisen er afklaret på forhånd

    Du får en ordrebekræftelse med pris og omfang, før arbejdet går i gang, så der ikke kommer uforudsete udgifter. Fortæl mægleren, at jeg er din rådgiver, så kommer advokatforbeholdet ind i købsaftalen.

  3. Jeg gennemgår papirerne

    Du får mine observationer og forslag til forbehold før mødet. Materialet går kun til dig, ikke til mægleren.

  4. Vi træffer beslutningen sammen

    På mødet går vi igennem, hvad du overtager. Derefter godkender vi, genforhandler eller træder ud, mens handlen stadig er betinget.

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål

Skal du bruge en advokat, når du køber bolig?

Nej, der er intet lovkrav. Men med en advokat kan du få et advokatforbehold i handlen, som er gratis at bruge, hvis handlen skal stoppes eller genforhandles. En advokat skal også have en ansvarsforsikring, hvilket ikke gælder køberrådgivere, der hverken er advokat eller mægler.

Læs mere: Fire køberrådgivningsmodeller og incitamenterne bag →

Købsaftalen binder dig, dokumentpakken afgør, hvad du overtager ansvaret for, og fristerne er korte. En advokat læser dokumenterne, før du er bundet, og bruger advokatforbeholdet, hvis noget skal stoppes eller genforhandles.

Hvad koster en boligadvokat?

Hos mig 7.995 kr. inkl. moms for villa, rækkehus eller ejerlejlighed (berigtigelsen er med). Andelsbolig 8.995 kr., projektkøb 9.495 kr. Se prissiden for øvrige ydelser.

Hvad er forskellen på advokatforbehold og fortrydelsesret?

Advokatforbeholdet er aftalt og gør handlen betinget af advokatens godkendelse, og falder den bort, koster det ikke noget. Fortrydelsesretten er lovbestemt: 6 hverdage, og den kræver, at du betaler 1 pct. af købesummen til sælger inden fristens udløb.

Gælder det samme ved andelsbolig?

Fortrydelsesretten gælder også ved køb af andel, og advokatforbehold kan aftales. Selve gennemgangen er derimod en anden, idet foreningens økonomi, vedtægter, lån og den lovbestemte maksimalpris træder i stedet for tilstandsrapport og ejerskifteforsikring.

Gjort rigtigt fra starten. Så holder det, når det gælder.

Har du et boligkøb på vej og vil høre mere, eller har du spørgsmål til handlen, eller er det noget helt tredje?

Ring på 42 36 41 11, eller udfyld formularen og få et gratis og uforpligtende svar på, om og hvordan jeg kan hjælpe, og hvad det vil koste.

Send en forespørgsel

  • Forespørgslen og den efterfølgende indledende vurdering er gratis og uforpligtende
  • Du bindes ikke, før du har accepteret en ordrebekræftelse med fast pris eller overslag
  • Svar inden for 4 timer på hverdage

Din ydelse · fast pris inkl. moms

Alle felter skal udfyldes. Send ikke følsomme oplysninger i formularen. Sådan behandler jeg dine oplysninger.

42 36 41 11