Ejeraftale: det, selskabsloven og vedtægterne ikke regulerer

Det korte svar

Er det ikke det samme som vedtægterne? Nej. Vedtægterne er offentlige og binder selskabet og enhver, der senere køber anparter. Ejeraftalen er derimod privat, og efter selskabslovens § 82 binder den hverken selskabet eller generalforsamlingens beslutninger.

Hvad sker der uden en ejeraftale? Så gælder kun loven og vedtægterne. Står stemmerne lige, er forslaget ikke vedtaget, jf. § 105, og ingen regel giver en ejer ret til at komme ud eller pligt til at sælge, medmindre der foreligger misbrug.

Hvad koster den? 8.995 kr. inkl. moms hos mig.

Ejeraftalen binder jer, vedtægterne binder selskabet

Selskabslovens § 82 er kort: »Ejeraftaler er ikke bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen.« Har I aftalt at stemme på en bestemt måde, og gør den ene af jer det ikke, er beslutningen alligevel gyldig. Forarbejderne til bestemmelsen gør det klart, at gyldigheden af generalforsamlingens beslutning ikke påvirkes af aftalen. Det, I har tilbage, er et krav mod medejeren for aftalebrud.

Vedtægterne virker modsat: de er registreret hos Erhvervsstyrelsen og binder både selskabet og den, der senere køber anparter. En forkøbsret, som selskabet skal kunne håndhæve over for en ny ejer, skal derfor stå i vedtægterne med regler om frist og pris, jf. § 67, stk. 1. Det samme gælder samtykke til salg, jf. § 68, og vetoret ved bestemte beslutninger.

Grænsen viste sig i en sag om et partnerselskab, som selskabsloven også gælder for, jf. § 358. Bestyrelsen nægtede at registrere køberen af en aktie i ejerbogen og støttede sig på en ejeraftale, hvorefter retten til at sælge kunne fortabes ved gæld til selskabet. Køberen bestred at være bundet af aftalen, og vedtægterne sagde, at aktierne var frit omsættelige.

Retten på Frederiksberg gav ham medhold den 5. april 2023 (sag BS-7775/2022-FRB): ejeraftalen var ikke bindende for selskabet, jf. § 82, og selskabet kunne ikke håndhæve begrænsninger, der gik videre end vedtægterne. Østre Landsret stadfæstede den 26. maj 2025 (sag BS-19807/2023-OLR), og selskabet betalte sagsomkostninger i begge instanser.

Læren: det, der skal binde selskabet og fremtidige ejere, skal ind i vedtægterne. Det, der kun skal binde jer indbyrdes, hører hjemme i ejeraftalen, som selv bestemmer, at den går forud for vedtægterne mellem jer. Jeg holder de to dokumenter op mod hinanden.

Dødvande: når to ejere ejer halvdelen hver

Ejer I halvdelen hver, kan ingen af jer bestemme noget alene. Selskabsloven afgør alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, og »står stemmerne lige, er forslaget ikke vedtaget«, jf. § 105. Kan I ikke blive enige om udbytte eller om, hvem der skal være direktør, bliver intet vedtaget.

Loven har kun nødbremser for misbrug. Retten kan tvangsopløse selskabet, hvis ejere forsætligt har misbrugt deres indflydelse, jf. § 230, og en ejer, der forsætligt eller groft uagtsomt påfører selskabet eller medejerne tab, kan ved fare for fortsat misbrug dømmes til at indløse de andres kapitalandele eller sælge sine egne, jf. § 362, stk. 2 og 3.

Almindelig uenighed om strategi, arbejdsindsats eller udbytte er imidlertid hverken misbrug eller grov uagtsomhed. På den har loven intet svar.

Ejeraftalen skal derfor selv have en trappe: først forhandling inden en frist, så mediation, og til sidst en exit, hvor den ene køber den anden ud efter en fremgangsmåde, I har valgt på forhånd. Den enkleste er, at den ene sætter en pris, og den anden vælger, om han vil købe eller sælge til den pris. Den, der sætter prisen, ved ikke, om han ender som køber eller sælger, og sætter den derfor rigtigt. Modellen favoriserer dog den ejer, der har flest penge.

Exit: forkøbsret, medsalg, leaver-vilkår og prisen

Vil den ene sælge til en udenforstående, giver forkøbsretten de andre ret til at købe først på samme vilkår. Medsalgsretten giver den lille ejer ret til at sælge med, når den store sælger. Medsalgspligten går den anden vej: får flertallet et bud på hele selskabet, skal mindretallet sælge med, så en enkelt ejer ikke kan blokere et salg.

Good leaver og bad leaver handler om anparterne, når en ejer, der også arbejder i selskabet, stopper. Den, der går på grund af sygdom, pension eller opsigelse fra selskabets side, er good leaver og får markedsprisen. Den, der bliver bortvist, bryder aftalen eller starter konkurrerende virksomhed, er bad leaver og må sælge til en lavere pris. Definitionen skal være præcis: hvilke handlinger, hvilken frist og hvilken pris.

Prisen ved udtræden skal aftales, for loven hjælper kun lidt. Mangler vedtægterne regler om prisen ved en forkøbsret, fastsættes den af en skønsmand udmeldt af retten, jf. § 67, stk. 3, og fører prisreglerne til en åbenbart urimelig pris, kan de tilsidesættes ved dom, jf. § 67, stk. 1. Metoden skal stå i aftalen: en formel ud fra de seneste regnskaber eller en revisor, I har udpeget på forhånd.

Konkurrenceklausulen hører til her. Den skal være afgrænset i tid, sted og virksomhed, for en aftale kan tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt at gøre den gældende, jf. aftalelovens § 36. Højesteret fastslog i en kendelse af 29. marts 2021 (U 2021.2606 H), at en konkurrenceklausul i en ejeraftale mellem to ejere ikke var omfattet af ansættelsesklausullovens regler om bortfald, fordi klausulen var påtaget som kapitalejer og ikke som ansat. Er ejeren både ansat og medejer, må det formentlig afgøres konkret, i hvilken egenskab klausulen er påtaget, og aftalen bør sige det selv.

Misligholdelse skal have en følge, der kan bruges. Et tab er svært at bevise, når skaden er en forkert stemme eller en samtale med en konkurrent. Aftalen indeholder derfor en bod på et fast beløb og en ret til at købe den misligholdende ejer ud til bad leaver-pris.

Hvad det koster

En ejeraftale koster 8.995 kr. inkl. moms. Prisen omfatter aftalen mellem ejerne af selskabet med vilkår om ejerskab, beslutninger, exit og konflikter, tilpasset jeres selskab og situation.

Stiftelse af ApS og A/S har også fast pris. Se alle faste priser på prislisten.

Spørgsmål og svar