Erhvervslejeret: kontrakt, § 14, afståelse, markedsleje og erhvervsbeskyttelse

I erhvervsleje kan næsten alt aftales væk, og det, der ikke bliver forhandlet inden underskrift, ligger fast i mange år. § 14-klausulen, afståelsesretten, markedslejereguleringen og erhvervsbeskyttelsen er de vilkår, der har størst økonomisk betydning, og de er gennemgået her med forarbejder og trykt praksis.

Faglig artikel
Erhvervslejeret
Aarhus
Opdateret august 2026

Erhvervslejeret - den store aftalefrihed

Erhvervslejeloven gælder leje af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, jf. erhvervslejeloven § 1. Derfra skiller vejene sig fra boliglejeretten. Hvor boliglejelovens regler i vidt omfang er ufravigelige til lejerens fordel, gælder erhvervslejelovens regler kun, medmindre andet er aftalt eller må anses for indeholdt i aftalen, jf. § 4, og lejens fastsættelse og regulering sker efter parternes aftale, jf. § 9. Urimelige vilkår kan dog tilsidesættes efter § 7, jf. aftaleloven § 36. Tærsklen er imidlertid høj, og bestemmelsen bør næppe indregnes som en reel sikkerhed, når kontrakten forhandles.

Sammenfatning af forarbejderne til erhvervslejeloven
Bemærkningerne fremhæver, at liberaliseringen betyder, at parterne som overvejende hovedregel frit kan aftale vilkårene. Men der kan være forskel i styrkeforholdet mellem parterne, og erhvervslejemål kan løbe over mange år. § 7 er derfor en sikkerhedsventil - ikke en almindelig fortrydelsesregel.
Bemærkningerne til § 7 i lovforslag nr. L 33, FT 1999-2000 (lov nr. 934 af 20. december 1999 om leje af erhvervslokaler m.v.)

Sondringen mellem sikkerhedsventil og fortrydelsesregel afgør, hvornår arbejdet skal lægges: en kontrakt, der bliver gennemgået inden underskrift, kan stadig forhandles, mens den samme kontrakt bagefter som udgangspunkt står ved magt med de vilkår, den nu engang fik. Forhandlingsrummet lukker med underskriften.

DomSagen kortLæren
TBB 2020.715 Ø Et lejemål blev brugt både til beboelse og til erhverv, hvilket gjorde det uklart, om lejeforholdet skulle behandles efter boliglejeloven eller erhvervslejeloven. Striden stod om kvalifikationen og dermed om hele regelgrundlaget. Østre Landsret: kvalifikationen afhænger af den dominerende anvendelse og parternes aftalegrundlag. En forkert kvalifikation kan koste begge parter rettigheder - den ene mister boliglejerettens beskyttelse, den anden mister erhvervsleje-aftalefriheden.
Erhvervslejere har ikke samme beskyttelse som boliglejere, og en standardkontrakt er ikke i sig selv ufarlig: vedligeholdelse, drift, skatter, afståelse, uopsigelighed, depositum, istandsættelse og lejeregulering kan i erhvervsleje placeres hos lejeren i et omfang, loven ikke griber ind i. Det er de poster, jeg oftest finder samlet i den samme paragraf.

Erhvervslejekontrakten - 7 fælder før underskrift

De syv klausultyper nedenfor er dem, jeg oftest støder på i kontrakter, lejeren ikke har fået læst igennem før underskrift. Ingen af dem er ulovlige. Det er netop pointen: de er alle sammen gyldige udslag af aftalefriheden, og virkningen viser sig først år senere, når lejeren vil ud af lejemålet, sælge forretningen eller flytte.

i.

Lejemålet er uopsigeligt for lejer i X antal år

"Lejemålet er fra lejers side uopsigeligt i X antal år fra ikrafttræden."

Rammer ELL §§ 60 og 64

At forretningen går dårligt, er næppe i sig selv nok til at komme ud af klausulen, og lejeren risikerer derfor at hænge på leje, drift og istandsættelse i flere år efter, at behovet for lokalerne er væk. Gensidig uopsigelighed er der ikke noget galt i. Faren opstår, hvor kun den ene part er bundet.

ii.

§ 14-vilkårsændringsklausul

"Udlejer kan efter erhvervslejeloven § 14 kræve nye vilkår; ved uenighed kan udlejer opsige."

Rammer ELL §§ 14-15

Klausulen kræver skriftlighed og virker kun i lejemål, der ikke er erhvervsbeskyttede. Er begge betingelser opfyldt, mister lejeren sin forhandlingsmagt efter 8 år, og dermed som regel også den værdi, afståelsesretten repræsenterer ved et salg. Mekanikken er gennemgået nærmere længere nede.

iii.

Lejer har ingen afståelsesret

"Lejer har ikke ret til afståelse efter erhvervslejeloven § 55."

Rammer ELL § 55

Afståelsesretten følger af loven, men kan fraviges. Sker det, forsvinder muligheden for at lade en køber træde ind i lejemålet, og for en forretning, der skal sælges på et tidspunkt, er det ofte det enkeltvilkår, der flytter mest på prisen.

iv.

Lejer afleverer nyistandsat uanset stand ved overtagelse

"Lejer afleverer lejemålet nyistandsat uanset stand ved overtagelse."

Rammer primært ELL § 16 om vedligehold, men er i høj grad aftalestof

Regningen ved fraflytning overstiger her jævnligt depositummet. Tvisten opstår imidlertid først mange år efter underskrift, hvor ingen af parterne længere kan huske, hvordan lokalerne så ud ved indflytning, og derfor er det som regel dokumentationen fra dengang, der afgør sagen. Fotos på overtagelsesdagen er billig forsikring.

v.

Lejer betaler alle skatter, afgifter, forsikringer og vedligehold

"Lejer betaler alle skatter, afgifter, forsikringer, fællesudgifter og al ind- og udvendig vedligeholdelse, herunder udskiftning."

Rammer ELL §§ 9 og 16

Det, der ligner en driftsklausul, er reelt en overførsel af ejendomsrisiko. Udskiftning af tag, vinduer, varmesystem eller installationer kan udmærket aftales overført til lejeren i erhvervsleje, men det forudsætter en formulering, der siger, hvad der er omfattet, og hvad det koster. Står der bare "al vedligeholdelse, herunder udskiftning", har lejeren skrevet under på en regning, ingen af parterne kender størrelsen af. Det samme gælder skatterne, som over en 10-årig løbetid kan forrykke sig betydeligt.

vi.

Markedslejeregulering efter udlejers skøn

"Lejen kan reguleres til markedsleje efter udlejers skøn."

Rammer ELL §§ 9 og 13

En reguleringsmekanisme, der overlader skønnet til den ene part, ender som regel i en beviskonflikt, hvor begge sider skal betale for sagkyndige erklæringer om, hvad markedslejen egentlig er. Den udgift kan spares. Aftal i stedet mekanismen konkret fra begyndelsen: hvilke sammenligningslejemål der skal bruges, hvem der vurderer, og hvornår.

vii.

Depositum + forudbetalt leje + anfordringsgaranti

"Lejer stiller depositum, 6 måneders forudbetalt leje og anfordringsgaranti svarende til 12 måneders leje."

Erhvervslejeloven har ikke boliglejelovens 3-månedersloft

Depositum, forudbetalt leje og bankgaranti er tre forskellige instrumenter, der hver for sig binder kapital, og som tilsammen kan lægge beslag på halvandet års leje, før virksomheden overhovedet har åbnet. Erhvervslejeloven har ikke boliglejelovens loft. ELL § 7 og aftaleloven § 36 kan i ydertilfælde bruges mod en samlet urimelig sikkerhedsstillelse, men den vej bør du formentlig ikke regne med.

§ 7 redder ikke lejeren fra en dårlig kontrakt. Bestemmelsen rækker til de urimelige ydertilfælde og ikke længere, og den erhvervsdrivende, der har skrevet under, må regne med at være bundet af vilkårene, uanset hvor tyngende de senere viser sig at være. Arbejdet ligger før underskriften.

§ 14 - vilkårsændringer og opsigelsesrisiko

Erhvervslejeloven § 14 gælder kun lejemål, der ikke er erhvervsbeskyttede. Inden for den ramme kan parterne aftale, at udlejer kan kræve vilkårene ændret og opsige, hvis forhandlingen ikke fører til enighed, jf. § 14, stk. 1.

De praktisk vigtigste § 14-regler:
  • 8-årsregel: Ændring eller opsigelse kan tidligst få virkning 8 år efter lejeperiodens begyndelse eller sidste § 14-ændring.
  • 4-årsregel: Ændring kan tidligst få virkning 4 år efter seneste § 13-lejeforhøjelse.
  • Skriftlighed: Aftalen skal være skriftlig og indeholde de lovkrævede oplysninger, jf. § 14, stk. 3.
  • Uafvigelighed: § 14, stk. 1-3 og 5-7 kan ikke fraviges til skade for lejeren, jf. § 15.
  • Opsigelsesvarsel: Hvis lejer og udlejer ikke kan blive enige om fremtidige vilkår, kan lejer opsiges med mindst 6 måneders varsel.

Form- og indholdskravene er strikse, og det er godt nyt for lejeren. Mangler kontrakten den lovkrævede information om opsigelsesret og godtgørelse, eller er aftalen slet ikke skriftlig, kan mekanismen ikke aktiveres, uanset hvad parterne mente at have aftalt. Den anden vej ind i klausulen går gennem § 62. Da § 14 kun rækker til lejemål uden erhvervsbeskyttelse, kan spørgsmålet om beskyttelse alene afgøre, om udlejer overhovedet kan komme i gang.

Navnet "genforhandlingsklausul" dækker dårligt over, hvad § 14 er. Reelt er det en opsigelsesmekanisme: lejeren, der skriver under, accepterer, at hele lejemålets vilkårsstruktur kan væltes efter 8 år, og at han kan blive sagt op, hvis forhandlingen ikke lander. Det er en anden aftale, end navnet lover.

Er du lejer, koster klausulen dig både forhandlingsmagt og afståelsesværdi, og den bør derfor prisfastsættes i forhandlingen på linje med lejen. Er du udlejer, gælder det omvendt om at få både fravigelsen af afståelsesretten og § 14-mekanismen skrevet klart ind. En uklar formulering falder tilbage på den, der ville bruge den.

Afståelse - default og fravigelse

Afståelsesretten følger af loven selv. Lejeren kan lade en anden lejer inden for samme branche fortsætte på uændrede vilkår, medmindre udlejer har vægtige grunde, jf. erhvervslejeloven § 55, stk. 1. Retten kan fraviges, men kun klart og udtrykkeligt; en vag formulering må formentlig fortolkes til fordel for den ret, loven giver.

DomSagen kortLæren
TBB 2018.865 Ø Erhvervslejer ønskede at afstå lejemålet til en anden inden for samme branche. Udlejer afslog med henvisning til den indtrædendes økonomiske situation og manglende dokumenteret branchekendskab. Østre Landsret: udlejer kan nægte afståelse med vægtige grunde - herunder økonomi og forretningsmæssig erfaring hos den indtrædende. "Vægtige grunde" kræver konkret begrundelse og dokumentation, ikke generel utilfredshed med valget af køber.
TBB 2021.1282 Lejer havde afståelsesret begrænset til samme branche og forsøgte afståelse til en, der formelt hørte under samme branche-betegnelse. Udlejer påstod, at den indtrædende reelt ville anvende lokalerne anderledes end den aftalte branche. Den faktiske anvendelse efter afståelsen er afgørende - ikke kun den formelle branche-betegnelse. En lejer der prøver at omgå afståelsesretsbegrænsningen via branche-skifte i navnet, kan stadig blive ramt af § 55-vurderingen.
Afståelse kræver ikke udlejers frie godkendelse. Udlejer skal have vægtige grunde, medmindre retten er gyldigt fraveget i kontrakten. Til gengæld kan retten udhules ad bagvejen: en § 14-klausul ophæver ikke afståelsesretten, men den gør lejemålet mindre værd at overtage, idet en køber nødigt betaler fuld goodwill for vilkår, der kan væltes om få år.

For en detailforretning, en restaurant eller en klinik, hvor kunderne er knyttet til adressen, er afståelsesretten typisk det vilkår i kontrakten, der betyder mest for, hvad virksomheden kan sælges for. Den bør ikke gives væk for en lavere leje det første år.

Lejefastsættelse og markedsleje

Lejen aftales frit. Er der ikke aftalt nogen leje, betales markedslejen, jf. erhvervslejeloven § 9, stk. 2.

Derefter kan hver part kræve lejen reguleret efter § 13, hvis den gældende leje er væsentligt lavere eller væsentligt højere end markedslejen, som efter § 13, stk. 1 er den leje, en kyndig lejer og en kyndig udlejer ville aftale for netop dette lejeforhold på varslingstidspunktet under hensyn til vilkår, beliggenhed, anvendelse, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand. Det er altså ikke kvadratmeterprisen alene, der afgør sagen.

Det praktisk vigtigste om § 13:
  • 4-års karens: Regulering kan normalt tidligst få virkning 4 år efter lejeperiodens begyndelse eller seneste § 13-regulering, jf. § 13, stk. 2.
  • Symmetri: Både udlejer og lejer kan kræve regulering - det er ikke kun en udlejer-ret.
  • Varsling og indsigelse: Reglerne findes i § 13, stk. 8-10.
  • Bevisbyrde: Påhviler den part, der kræver regulering.
Sammenfatning af forarbejderne til erhvervslejeloven
Bemærkningerne fremhæver formålet med § 13 som en symmetrisk adgang for begge parter til at bringe lejen i overensstemmelse med markedslejen. "Væsentligt" blev knyttet til den hidtidige praksis om det lejedes værdi - typisk omkring 10-15 % afvigelse.
Bemærkningerne til § 13 i lovforslag nr. L 33, FT 1999-2000 (lov nr. 934 af 20. december 1999 om leje af erhvervslokaler m.v.)
DomSagen kortLæren
U.2014.909 H / TBB 2014.180 H Parterne havde i erhvervslejekontrakten aftalt en bestemt reguleringsmekanisme for lejen. Senere ønskede én af parterne markedslejeregulering efter ELL § 13. Modparten påstod, at den aftalte mekanisme udelukkede § 13. Højesteret: hvad parterne har aftalt om reguleringsmekanisme tilsidesætter ikke uden videre § 13. Aftalegrundlaget skal tolkes konkret - og kun hvis kontrakten klart og udtrykkeligt fraviger § 13, kan markedslejeregulering afskæres.
Markedsleje er ikke "hvad andre betaler pr. m²". Sammenligningen skal gælde hele kontraktpakken: vilkår, branche, beliggenhed, areal, vedligeholdelse, indretning, uopsigelighed, afståelse og driftsposter. To lejemål til samme kvadratmeterpris kan sagtens ligge langt fra hinanden, når driftsposterne lægges oveni. Og § 13 kan fraviges ved aftale.

Reguleringsmekanismen bør derfor stå præcist i kontrakten fra begyndelsen. Opstår tvisten alligevel, skal bevisstrategien bygges tidligt, idet materialet bliver sværere at skaffe, jo længere sagen kommer væk fra varslingstidspunktet: sammenligningslejemål, vilkår, arealdata, fotos, driftsposter og en sagkyndig vurdering.

Opsigelse, ophævelse og erhvervsbeskyttelse

Lejeren kan frit opsige, jf. erhvervslejeloven § 60, medmindre andet er aftalt. Udlejer kan opsige de særligt nævnte lejemål i § 61, stk. 1 og ellers kun efter § 61, stk. 2: egen brug, nedrivning/ombygning, god skik og orden eller vægtige grunde. Varslet er som udgangspunkt 3 måneder, men 1 år ved egen brug, jf. § 64. Udlejers opsigelse skal opfylde formkravene i § 65.

Ophævelse følger § 69 med væsentlighedsbegrænsningen i § 70 og retsvirkningerne i § 71. Her holder aftalefriheden op: ophævelsesgrundene kan ikke udvides ved aftale, jf. § 72, uanset hvad kontrakten måtte sige.

Erhvervsbeskyttelse efter § 62

Er lejeren erhvervsbeskyttet, jf. § 62, kræver opsigelse efter § 61, stk. 2, nr. 1, 2 og 4 en rimelighedsvurdering. En lejer er erhvervsbeskyttet, når virksomhedens forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden. Efter § 62, stk. 2, skal der bl.a. lægges vægt på:

DomSagen kortLæren
U.2002.1889 V / TBB 2002.375 En bankfilial i en mindre by blev opsagt af udlejer. Banken påberåbte sig erhvervsbeskyttelse efter ELL § 62 med henvisning til kundekreds, langvarig drift og lokalets betydning for filialen. Vestre Landsret: ikke erhvervsbeskyttet. Forbliven i netop denne ejendom havde ikke den fornødne væsentlige betydning og værdi for virksomheden - bankens kundeforhold var ikke afhængigt af den specifikke beliggenhed. Selv kundevendt virksomhed er ikke automatisk beskyttet.
TBB 2020.447 Ø Udlejer opsagde et erhvervslejemål med henvisning til § 61, stk. 2. Lejer påstod, at opsigelsen ikke opfyldte rimelighedskravet efter § 62, og at kontraktgrundlaget i øvrigt ikke bærede opsigelsen. Østre Landsret: opsigelse af erhvervslejemål kræver præcis analyse af kontraktgrundlag, anvendelse og rimelighed. Bruges som advarsel mod at antage at udlejer frit kan opsige - vurderingen er konkret og kræver dokumentation fra begge sider.
TBB 2005.260 V En erhvervslejer var blevet opsagt, og udlejer havde et erstatnings- eller godtgørelseskrav i den anledning. Senere misligholdt lejer kontrakten yderligere. Spørgsmålet var, om den senere misligholdelse afskærer udlejers tidligere stiftede krav. Vestre Landsret: erstatnings- og godtgørelsesspørgsmål kan leve videre efter senere misligholdelse. Senere brud afskærer ikke automatisk allerede stiftede krav - udlejer kan stadig opnå godtgørelse for den oprindelige opsigelse.
TBB 2011.191 Erhvervslejer blev ophævet og udsat. Udlejer krævede leje frem til kontraktens udløb. Lejer indvendte, at udlejer aktivt skulle have forsøgt at genudleje for at minimere tabet, og at udlejer ikke kunne opkræve fuld leje for et tomt lejemål. Erhvervslejer hæfter for leje frem til relevant varsel, men udlejer har genudlejningspligt. Udlejer kan ikke passivt opkræve leje for et tomt lejemål, men skal aktivt forsøge at minimere tabet via genudlejning til markedsvilkår.
Erhvervsbeskyttelse er ikke uopsigelighed. Den beskyttede lejer kan stadig opsiges, men opsigelsen skal bestå en rimelighedsvurdering, og holder den ikke, kan der blive tale om godtgørelse efter § 66. En uberettiget opsigelse forlænger derfor ikke bare lejemålet. Den kan koste penge.

Erhvervsbeskyttelse er en retlig kvalifikation og ikke noget, parterne kan aftale sig til. Nogen talgrænse findes ikke, men yderpunkterne er til at få øje på: en specialbutik, der har ligget samme sted i tyve år og lever af kunder, som kommer forbi, står stærkt, mens et backoffice på første sal, hvor ingen kunde nogensinde har sat sine ben, næppe er beskyttet. De fleste sager ligger et sted imellem, og der beror det på en konkret vurdering.

Er du lejer, skal du kunne dokumentere kundestrøm, omsætning, lokalt goodwill-tab, indretning og forbedringer, og det materiale skal findes, før opsigelsen kommer. Er du udlejer, bør du få beskyttelsen vurderet, inden du opsiger. En opsigelse, der falder, koster både tid og penge.

Klagevejen - boligret og voldgift

I erhvervsleje indbringes tvister som udgangspunkt for boligretten, jf. erhvervslejeloven § 76. Parterne kan aftale voldgift, jf. § 77.

Vælg voldgift bevidst eller lad være. Voldgift kan være en fordel: processen går hurtigere, sagen bliver ikke offentlig, og dommerne kan vælges for deres fagkundskab. Til gengæld betaler parterne selv dommerne, og afgørelsen har ikke samme værdi som præjudikat. Ved mindre tvister æder udgiften ofte fordelen.

Procesvalg afgør sagen, før realiteten prøves. Sammenligning med boliglejeret: i bolig kan en kontraktklausul om boligret som første instans ikke fjerne huslejenævnets kompetence. I erhverv er kontraktens forumvalg derimod udgangspunktet - medmindre der er holdepunkter for fortolkning eller tilsidesættelse.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor stor er aftalefriheden i erhvervslejeret?

Meget stor. Lovens regler viger for det, parterne har aftalt, jf. erhvervslejeloven § 4, og lejen fastsættes frit, jf. § 9. Urimelige vilkår kan tilsidesættes efter § 7, jf. aftaleloven § 36, men bestemmelsen er efter forarbejderne tænkt som en sikkerhedsventil og ikke som en almindelig fortrydelsesregel, og tærsklen er derfor høj.

Hvad er § 14-vilkårsændringer, og hvorfor er det risikabelt?

Risikoen er, at klausulen ikke er en genforhandlingsklausul, men en opsigelsesmekanisme. Efter erhvervslejeloven § 14 kan parterne aftale, at udlejer kan kræve vilkårene ændret og opsige lejeren, hvis forhandlingen ikke fører til enighed, men kun i lejemål der ikke er erhvervsbeskyttede. Ændringen eller opsigelsen kan tidligst få virkning 8 år efter lejeperiodens begyndelse eller sidste § 14-ændring, og tidligst 4 år efter seneste § 13-lejeforhøjelse. Aftalen skal være skriftlig og indeholde de lovkrævede oplysninger, jf. § 14, stk. 3, og stk. 1-3 og 5-7 kan ikke fraviges til skade for lejeren, jf. § 15. For lejeren betyder klausulen tabt forhandlingsmagt efter 8 år.

Hvad er afståelsesret, og kan udlejer nægte?

Nej, ikke frit. Afståelsesretten følger af loven: lejeren kan lade en anden lejer inden for samme branche fortsætte på uændrede vilkår, medmindre udlejer har vægtige grunde, jf. erhvervslejeloven § 55, stk. 1. Retten kan fraviges i kontrakten. I TBB 2018.865 Ø fandt Østre Landsret, at udlejer kunne nægte afståelse med henvisning til den indtrædendes økonomi og branchekendskab, og TBB 2021.1282 viser, at det afgørende er, hvad lokalerne faktisk skal bruges til efter afståelsen, ikke hvad branchen hedder på papiret.

Hvad er markedsleje, og hvordan reguleres lejen?

Markedslejen er den leje, en kyndig lejer og en kyndig udlejer ville aftale for netop dette lejeforhold under hensyn til vilkår, beliggenhed, anvendelse, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand. Lejen aftales frit, jf. erhvervslejeloven § 9, og er der ikke aftalt nogen leje, betales markedslejen. Efter § 13 kan hver part kræve regulering, hvis den gældende leje er væsentligt lavere eller højere end markedslejen, dog normalt tidligst 4 år efter lejeperiodens begyndelse eller seneste § 13-regulering. Forarbejderne knytter "væsentligt" til ca. 10-15 % afvigelse.

Hvornår er en lejer erhvervsbeskyttet?

Når virksomhedens forbliven i netop den ejendom er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, jf. erhvervslejeloven § 62. Er lejeren beskyttet, kan opsigelse efter § 61, stk. 2, nr. 1, 2 og 4 kun ske, hvis den er rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold. Efter § 62, stk. 2, lægges der bl.a. vægt på, hvor længe virksomheden har været drevet fra lokalerne, lejerens forbedringer og værdien af kundekredsen. At virksomheden er kundevendt, er ikke i sig selv nok: i U.2002.1889 V fandt Vestre Landsret, at en bankfilial i en mindre by ikke var erhvervsbeskyttet, fordi kundeforholdet ikke var afhængigt af den bestemte beliggenhed.

Hvordan opsiger udlejer et erhvervslejemål?

Kun på de grundlag, loven nævner. Udlejer kan opsige de særligt nævnte lejemål i erhvervslejeloven § 61, stk. 1, og ellers kun efter § 61, stk. 2: egen brug, nedrivning eller ombygning, god skik og orden eller vægtige grunde. Er lejeren erhvervsbeskyttet, jf. § 62, kræver opsigelse efter § 61, stk. 2, nr. 1, 2 og 4 desuden en rimelighedsvurdering. Varslet er som udgangspunkt 3 måneder, men 1 år ved egen brug, jf. § 64, og opsigelsen skal opfylde formkravene i § 65. Ophævelse er noget andet og følger § 69 med væsentlighedsbegrænsningen i § 70.

Hvor afgøres tvister om erhvervsleje - boligret eller voldgift?

Ved boligretten, medmindre andet er aftalt. Det følger af erhvervslejeloven § 76, og parterne kan aftale voldgift i stedet, jf. § 77. Voldgift kan gå hurtigere og holdes fortroligt, men parterne betaler selv dommerne, og afgørelsen har ikke samme værdi som præjudikat. Valget bør derfor træffes bevidst ved kontraktindgåelsen og ikke overtages fra en standardskabelon.

Relaterede emner
FM
Martin Faurholt Møller
Advokat · Aarhus · Erhvervslejeret og fast ejendom

Jeg skriver om erhvervslejeret, fast ejendom, entrepriseret og forsikringsret. Indholdet på siden er generel faglig information og kan ikke erstatte en konkret juridisk vurdering. Har du en konkret sag, er du velkommen til at skrive eller ringe til mig for en vurdering.