Privat retshjælpsforsikring

Privat retshjælpsforsikring — hvornår dækker den?

Retshjælpsforsikring kan dække omkostninger ved visse private tvister. Men dækningen afhænger af policen, sagens karakter, om der er en aktuel tvist, og om sagen med rimelighed kan føres ved domstolene.

Læs om dækning og næste skridt
Skrevet af advokat
Privat retshjælpsforsikring
Aarhus
Opdateret 2026
Indholdsfortegnelse
  1. Hvad er retshjælpsforsikring?
  2. Hvilken police hører tvisten under?
  3. Hvad dækker den typisk?
  4. Dækningsmaksimum og selvrisiko
  5. Først klagenævn — derefter retssag
  6. Hvornår kan sagen anmeldes?
  7. Hvis selskabet afslår tilsagn
  8. Mønster fra praksis
  9. Ofte stillede spørgsmål
  10. Relaterede guides

En retshjælpsforsikring er knyttet til en anden police — oftest indbo, hus, bil eller båd. Den dækker en del af omkostningerne ved private tvister, men ikke alle og ikke uden videre.

Denne side samler det praktiske: hvilken police der hører hvad under, hvad dækningen typisk omfatter, hvad der ofte er undtaget, hvordan selvrisiko og maksimum-beløb virker, og hvornår sagen skal anmeldes.

Det afgørende er ikke kun, om du har en forsikring

En retshjælpsforsikring er knyttet til en hovedpolice. Men dækningen i den enkelte sag afhænger af:

  • hvilken police tvisten hører under
  • om der er en konkret og aktuel tvist
  • om sagen kan behandles ved domstolene
  • om der er rimelig grund til at føre sagen
  • om klagenævn eller offentlig klageadgang først skal bruges
  • om udgifterne står i rimeligt forhold til sagens størrelse
  • hvad dækningsmaksimum og selvrisiko er i netop din police

Hvad er retshjælpsforsikring?

Retshjælpsforsikring er en forsikringsdækning, der kan bære en del af omkostningerne, når en privat tvist går videre til retssag ved domstolene. Den er ikke en selvstændig forsikring du tegner særskilt — den følger en hovedpolice som indbo, hus, bil eller båd.

Dækningen omfatter sagens indenretlige behandling ved domstolene — typisk advokatomkostninger, retsafgifter og omkostninger til syn og skøn eller anden sagkyndig vurdering. Den dækker normalt ikke sagens udenretlige behandling.

Forsikringsselskabet træffer den egentlige dækningsbeslutning — ikke advokaten.

Hvilken police hører tvisten under?

Det afgørende er hvilken police din tvist relaterer sig til. Får du den forkerte hovedpolice meldt sagen ind under, kan du blive afvist med henvisning til, at en anden police var den rette — selvom du har både den ene og den anden forsikring.

Police 1

Indboforsikring

Forbrugersager generelt — herunder retssager om køb og salg af heste, mangler ved heste, almindelige løsørekøb og kontrakttvister.

Police 2

Hus- / villaforsikring

Tvister knyttet til ejendommen — byggesjusk og mangler ved håndværkerarbejde, tvister om ejerskifteforsikring, skelforretning, hegnssyn og tvister om træer i skel.

Police 3

Bilforsikring (med kasko)

Tvister vedrørende køretøjet — herunder køb og salg af bil, værkstedsregninger og tingsskade efter trafikuheld.

Police 4

Båd / motorcykel (med kasko)

Tilsvarende model som bilforsikring — tvister vedrørende fartøjet/køretøjet, herunder køb og salg, værkstedsregninger og tingsskade.

Hvad dækker den typisk?

Dækker typisk

Typiske sagstyper

  • Hestesager — retssager om køb/salg af heste og mangler ved hesten (indboforsikringen)
  • Byggesager — byggesjusk, mangler ved håndværkerarbejde, tvister med entreprenøren (husforsikringen)
  • Boligkøb — tvister om ejerskifteforsikring, fejl og mangler efter handel (husforsikringen)
  • Naboret — skelforretning, hegnssyn, tvister om naboens træer (husforsikringen)
  • Bilsager — køb og salg af biler, værkstedsregninger og tingsskade efter trafikuheld (kaskoforsikringen)
Dækker normalt IKKE

Eksklusioner du skal være opmærksom på

  • Sagens udenretlige behandling — kun det indenretlige ved domstolene
  • Klagenævnsbehandling (selve nævnssagen)
  • Almindelig juridisk rådgivning uden konkret tvist
  • Sager der knytter sig til erhvervsudøvelse
  • Strafferetlige sager
  • Visse familie- og arvesager
  • Skattesager mod det offentlige

Listerne er typiske. Den konkrete dækning afhænger af policens vilkår — tjek altid policens pkt. om undtagelser. Forsikringsselskabet træffer beslutningen ud fra policen og sagens karakter.

Dækningsmaksimum og selvrisiko

Mange retshjælpsforsikringer har et maksimum for dækningen, men beløbet varierer mellem selskaber og forsikringstyper.

Hvad er typisk — med forbehold for den konkrete police
  • Dækningsmaksimum: ofte omkring 175.000 kr per sag, men nogle policer går op til 225-250.000 kr
  • Selvrisiko: ofte 10% af de samlede omkostninger, med et minimumsbeløb på typisk 2.500 kr
  • Per retsinstans: selvrisikoen pålægges typisk per instans — går sagen både byretten og landsretten igennem, kan selvrisikoen blive opkrævet to gange

Tallene er typiske og varierer. Den konkrete police skal altid kontrolleres.

Ved anke: Hvis sagen ankes, kan du anmode forsikringsselskabet om at forhøje dækningsmaksimum. Det er ikke garanteret, at selskabet giver tilsagn — men det er værd at anmode om det, når maksimum nærmer sig at være brugt op.

Først klagenævn — derefter retssag

Hvis sagen kan behandles ved et godkendt klagenævn eller en offentlig klageinstans, skal den vej ofte bruges først.

Retshjælpsforsikringen dækker normalt ikke selve klagenævnsbehandlingen. Men nævnets afgørelse kan få betydning for, om der senere er rimelig grund til at føre sagen videre.

Det gælder fx Byggeriets Ankenævn, Ankenævnet for Forsikring og Forbrugerklagenævnet.

Derfor kan advokat-bistand være værd at overveje — også ved nævnet

Fordi et afslag fra nævnet kan gøre det sværere at få tilsagn om retshjælpsdækning ved efterfølgende retssag, kan det være værd at lade sig repræsentere af advokat allerede i nævnssagen — ikke først når sagen skal til domstolene.

Forsikringsaftalelovens § 32, stk. 3 giver i visse tilfælde den sikrede ret til at få rimelige og nødvendige udgifter til advokat dækket af selskabet — også i forbindelse med udenretlig fremsættelse af krav.

Hvornår kan sagen anmeldes?

Mange tror, at retshjælpsforsikringen dækker helt fra start — allerede når en uenighed opstår. Det gør den ikke.

Forsikringen kan først aktiveres, når der er en konkret og aktuel tvist, som parterne ikke har kunne løse udenretligt.

Den praktiske proces
  1. Advokat sender brev til modparten med opgjort krav og skitseret retsstilling
  2. Modparten fastholder afvisning af kravet
  3. Tvisten kan ikke længere løses udenretligt — sagen kan kun afgøres ved domstolene
  4. Først nu kan retshjælpsforsikringen aktiveres — advokaten anmoder selskabet om tilsagn

Selskabet vurderer derefter, om der er rimelig grund til at føre sagen, og om den falder inden for policens dækning. Den hyppigste afvisningsgrund i praksis er, at sagen tidligere er behandlet ved et ankenævn og forbrugeren ikke fik medhold — selskabet formoder samme resultat ved domstolene. I de tilfælde skal der argumenteres specifikt for, hvorfor et andet resultat kan opnås.

Hvis selskabet afslår tilsagn

Et afslag fra forsikringsselskabet er ikke nødvendigvis enden på sagen. Det kan indbringes for Ankenævnet for Forsikring, som tager stilling til, om der skulle have været givet tilsagn om retshjælpsdækning.

Forsikringsaftalelovens § 32, stk. 3 kan også anvendes i et sådant tilfælde. Nævnet skønner efter § 32 om udgifterne er afholdt med rimelighed. Hvis Ankenævnet for Forsikring kommer frem til, at der skulle have været givet tilsagn om retshjælpsdækning, vil der typisk være en formodning for, at det også var rimeligt at have afholdt udgifter til advokat for at føre nævnssagen mod selskabet.

Mønster fra praksis

Det går typisk galt på én måde:

Forbrugeren vælger at føre sagen selv ved et ankenævn — fx Byggeriets Ankenævn eller Ankenævnet for Forsikring — uden advokat. Sagen tabes ved ankenævnet, fordi den ikke bliver ført skarpt nok eller fordi bevisbyrden ikke løftes.

Når sagen derefter skal indbringes for domstolene, mødes forbrugeren med afvisning af retshjælpsdækning. Forsikringsselskabet lægger vægt på, at samme tema er afvist i nævnet og formoder, at samme resultat vil opnås ved domstolene. Den efterfølgende sag bliver dermed sværere at få finansieret.

I praksis betyder det: hvis sagen alligevel skal ende ved domstolene, er det ofte stærkere at få advokat-bistand fra nævnssagen — eller helt at undlade nævnssporet, hvis det er fagligt forsvarligt.

Ofte stillede spørgsmål om retshjælpsforsikring

Hvad dækker en privat retshjælpsforsikring?

Privat retshjælpsforsikring kan dække omkostninger ved sagens indenretlige behandling ved domstolene — typisk rimelige advokatudgifter, retsafgifter og omkostninger til syn og skøn.

Konkret dækning afhænger af den enkelte police.

Hvilken forsikring dækker min tvist?

Retshjælpsforsikring er knyttet til en hovedpolice.

  • Indboforsikring — forbrugersager generelt, herunder retssager om køb og salg af heste og almindelige løsørekøb
  • Hus-/villaforsikring — tvister knyttet til ejendommen som byggesjusk, ejerskifteforsikring, skelforretning og hegnssyn
  • Bilforsikring (med kasko) — køb og salg af bil, værkstedsregninger og tingsskade efter trafikuheld

Hvilken police der er relevant afhænger af tvistens karakter.

Dækker retshjælpsforsikring almindelig advokatrådgivning?

Nej. Retshjælpsforsikring dækker normalt ikke almindelig juridisk rådgivning eller forhandling, der ikke er knyttet til en konkret, aktuel tvist.

Der skal typisk være en reel uenighed, som efter sin art kan behandles ved domstolene.

Hvornår skal sagen anmeldes?

Forsikringen kan først aktiveres, når der er en konkret og aktuel tvist, som parterne ikke har kunne løse udenretligt.

Typisk har advokaten sendt brev til modparten med opgjort krav og skitseret retsstilling. Hvis modparten fastholder afvisning, er sagen på vej til domstolene — og først nu kan retshjælpsforsikringen aktiveres.

Dækker retshjælpsforsikringen småsager?

Småsager kan være dækket, men reglerne er anderledes. I småsager dækkes advokatomkostninger før hovedforhandlingen ofte ikke på samme måde som i almindelige civile sager.

Derfor bør policen og sagens procesform vurderes tidligt.

Hvad er forskellen på retshjælpsforsikring og fri proces?

Retshjælpsforsikring er privat forsikringsdækning. Fri proces er offentlig økonomisk hjælp til retssag, der bevilges af Civilstyrelsen.

Har du en forsikring, der dækker sagen, kan du som udgangspunkt ikke få fri proces. Hvis forsikringsselskabet afslår dækning, eller hvis sagen ikke kan holdes inden for forsikringens maksimum, kan fri proces i nogle tilfælde blive relevant.

Hvad kan jeg gøre, hvis selskabet afslår tilsagn?

Et afslag er ikke nødvendigvis enden på sagen. Det kan indbringes for Ankenævnet for Forsikring.

Hvis ankenævnet kommer frem til, at der skulle have været givet tilsagn om retshjælpsdækning, kan advokatudgifterne kræves dækket via Forsikringsaftalelovens § 32, stk. 3. Bestemmelsen giver den sikrede ret til at få rimelige og nødvendige advokatudgifter dækket, når spørgsmål om dækning rejses over for selskabet.

FM
Martin Faurholt Møller
Advokat · Aarhus · Entrepriseret og byggeri

Martin Faurholt Møller skriver om entrepriseret, byggesager, fast ejendom og naboret. Denne side er generel faglig information og kan ikke erstatte en konkret juridisk vurdering. I retshjælpssager afhænger udfaldet ofte af, hvilken police der meldes sagen ind under, om anmeldelsen er sket rettidigt, og om selskabet har givet forhåndsgodkendelse før omkostningerne afholdes.

Vil du læse mere om de retsområder hvor retshjælpsforsikring kan være relevant? Start med guides om byggesager, syn og skøn eller naboret.