Hvad er syn og skøn?
En uvildig fagperson besigtiger byggeriet og besvarer parternes spørgsmål skriftligt.
Skønsmanden afgør ikke sagen - han svarer kun på det, han bliver spurgt om. Begge parter stiller spørgsmål, og retten kan afvise spørgsmål, der på en utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2. Netop derfor er det spørgsmålene, og ikke skønsmandens dygtighed, der oftest afgør, hvad du får ud af skønnet.
Reglerne fik deres nuværende form ved 2014-reformen af retsplejelovens skønskapitel. Sigtet var, med Retsplejerådets egne ord, »især at skabe grundlag for en væsentlig hurtigere gennemførelse af et syn og skøn, således at sagsbehandlingstiden i sager med syn og skøn kan blive kortere« (betænkning nr. 1543 (2013), Reform af den civile retspleje VIII: Syn og skøn, Retsplejerådet). Det er værd at have i baghovedet, når fristerne nedenfor virker korte: de er designet sådan.
Skønnet kan gennemføres under en verserende retssag eller som isoleret bevisoptagelse efter retsplejelovens § 343 - altså før der er anlagt sag. Den sidste form bruges, når beviset skal sikres, eller når parterne vil se hvor sagen står, før de beslutter sig for at føre den.
Hvorfor vejer et skøn tungere end den rapport, du selv har betalt?
Mange kommer med en rapport i hånden fra en byggesagkyndig, et institut eller en håndværker og går ud fra, at den afgør sagen. Det gør den sjældent. En rapport, du selv har valgt, betalt og stillet spørgsmål til, kaldes i retssproget ensidigt indhentet, og domstolene tillader den som bevis, men tillægger den typisk beskeden vægt.
Grunden er ikke mistillid til fagpersonen. Den er, at kun den ene side har haft hånd om, hvad der blev undersøgt, og hvilke oplysninger undersøgelsen byggede på, og to fagligt kompetente sagkyndige kan nå forskellige resultater om det samme byggeri, præcis som to jurister kan.
Rapporterne byggede kun på den ene parts oplysninger
En bygherre havde bedt Teknologisk Institut undersøge skrukke og revnede undergulve. Bygherren gjorde gældende, at rapporterne var indhentet i enighed og måtte sidestilles med syn og skøn. Entreprenøren bestred det.
Voldgiftsretten fandt, at entreprenøren ikke havde været nærmere involveret og ikke kunne anses for at have accepteret, at rapporterne endeligt skulle fastlægge ansvaret. Rapporterne var derfor ensidigt indhentede - og det måtte indgå i vurderingen, at de alene byggede på de oplysninger, bygherren havde givet instituttet.
Bevisværdien er dog ikke enten-eller. Den følger, hvor meget modparten har haft mulighed for at deltage.
Den modsatte situation: modparten gik rapporten igennem på pladsen
En stadeopgørelse var bestilt af den ene part alene. Men hovedentreprenøren havde gennemgået den på byggepladsen og fået sine bemærkninger skrevet ind i en kolonne i opgørelsen.
Voldgiftsretten fastslog, at rapporten derfor ikke kunne tillægges den beskedne bevisværdi, den ellers ville have haft. Deltagelsen - ikke dokumentets form - var det, der flyttede vægten.
Det er den mekanisme, syn og skøn sætter i system. Begge parter foreslår skønsmand og kan protestere mod den, retten vil udpege (retsplejelovens § 198, stk. 3). Begge stiller spørgsmål, og ledende spørgsmål kan afvises (§ 197, stk. 2 sammesteds). Begge får underretning om besigtigelsen og kan møde op (retsplejelovens § 203, stk. 1). Hver part hæfter for omkostningerne ved sine egne spørgsmål (§ 208, stk. 3 sammesteds). Ingen af delene gælder derimod for den rapport, du selv har bestilt.
Konsekvensen er håndgribelig, når de to slags bevis står over for hinanden.
Egen rapport kunne ikke rokke ved skønnet
En erhvervslejer gjorde mangler ved et ventilationsanlæg gældende og havde en foreløbig rapport fra et indeklimafirma, han selv havde hentet. Landsretten fandt efter skønserklæringen og skønsmandens forklaring, at manglerne ikke var bevist, og at den ensidigt indhentede rapport ikke kunne føre til et andet resultat. Højesteret tiltrådte landsrettens grunde.
Prisen kunne ikke dokumenteres med et tilbud, parten selv havde hentet
En udlejer krævede istandsættelse betalt og fremlagde et malertilbud på 12.631 kr. Landsretten fandt, at der ikke kunne lægges vægt på den ensidigt indhentede prisoplysning, og fastsatte i stedet kravet skønsmæssigt til 5.000 kr.
Vil I bevidst bruge egne sagkyndige frem for et skøn, findes der en lovlig vej - og den er tænkt som undtagelsen. Da Retsplejerådet foreslog den, beskrev rådet selv en »udvidet brug af ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer« som noget, der »vurderes umiddelbart at være relevant i et mindre antal sager« (betænkning nr. 1543). Efter retsplejelovens § 209 a kan parterne i fællesskab bede retten om lov til at fremlægge hver sin sagkyndige erklæring. Det kræver enighed - og er dermed noget andet end at møde op med en rapport, modparten aldrig har set.
Sådan foregår det
- Begæring til retten - ved syn og skøn indgives den til retten på det sted, hvor genstanden for forretningen findes, jf. retsplejelovens § 343, stk. 1. Altså hvor byggeriet ligger - ikke hvor parterne bor.
- Skønstemaet formuleres - her vindes eller tabes sagen. Advokaten styrer temaet; du bidrager med fotos, aftaler, fakturaer og forløb.
- Retten udmelder skønsmanden - typisk efter indstilling fra en faglig organisation. Begge parter kan gøre indsigelse mod den foreslåede, og det bør overvejes, hvis fagområdet ikke rammer konstruktionen præcist.
- Skønsforretningen - besigtigelse på stedet med begge parter til stede.
- Skønserklæringen - regn med 3-6 måneder fra udmelding. Destruktive indgreb eller flere fag: 9-12 måneder.
- Supplerende spørgsmål - begge parter kan bede om uddybning. Modpartens spørgsmål betaler modparten selv.
- Forlig eller hovedforhandling - mange sager slutter her.
Et skønstema, der er for snævert, giver et svar, du ikke kan bruge - og supplerende spørgsmål koster både tid og honorar. Er det for bredt, risikerer du et upræcist svar, som modparten kan læse til sin fordel.
Hvad koster det - og hvem betaler til sidst?
Der findes ingen officiel takst. Disse budgetspænd stammer fra min egen praksis.
| Sagstype | Skønsmandshonorar (inkl. moms) |
|---|---|
| Mindre privat byggesag, ét tema (vådrum, tagparti, lokal fugtskade) | 25.000-60.000 kr. |
| Mellemstor sag (flere fag, destruktive indgreb, mange bilag) | 75.000-175.000 kr. |
| Større sag (flere skønsmænd, laboratorieprøver, stillads, lift) | over 200.000 kr. |
Dertil kommer retsafgift, advokatens arbejde med begæring og skønstema, håndværkerudgifter til åbning og retablering af konstruktioner samt eventuelle supplerende erklæringer.
Betalingen sker i to tempi. Undervejs afholdes udgifterne foreløbigt af den part, der ønsker beviset optaget, og retten kan kræve sikkerhedsstillelse (§ 343, stk. 2 sammesteds). Retten træffer imidlertid først bagefter bestemmelse om, hvem der endeligt skal betale - medmindre parterne selv har aftalt noget andet (§ 343, stk. 3 sammesteds).
Du skal altså kunne lægge ud for hele skønnet uden at vide, om pengene kommer igen, og den usikkerhed afgør ofte, om en sag overhovedet bliver ført. Hvad du kan få erstattet, hvis du vinder, er gennemgået under sagsomkostninger og procesform.
Har du privat retshjælpsforsikring, ændrer regnestykket sig. Forsikringen dækker typisk - efter forhåndsgodkendelse - egne advokatudgifter, retsafgift, nødvendige skønsudgifter og eventuelle sagsomkostninger til modparten. Selvrisikoen er typisk 10 % med et minimum på 2.500-5.000 kr.
Erhvervsmæssig brug af ejendommen, manglende forhåndsgodkendelse og sager uden rimelig udsigt til medhold falder typisk uden for dækningen. Betingelserne gennemgår jeg i artiklen om privat retshjælpsforsikring.
Må du vise skønsmanden din egen eksperts vurdering?
Udgangspunktet i retsplejelovens § 341 a er velvilligt. En erklæring om tekniske eller økonomiske forhold, som en part har indhentet hos en sagkyndig inden sagsanlægget, kan fremlægges som bevis, medmindre indholdet, omstændighederne ved tilblivelsen eller andre forhold taler imod. Fremlægger den ene part en sådan erklæring, må modparten dog svare igen med en tilsvarende.
I skønssammenhæng faldt to afgørelser om samme grundspørgsmål forskelligt ud.
Før skønnet: ensidige vurderinger skulle ud af skønstemaet
En udlejer ville have gennemgået et fraflyttet erhvervslejemål. Betingelserne i retsplejelovens § 343 var opfyldt, men prisvurderinger og andre vurderinger, udlejer selv havde indhentet, og som skønstemaet henviste til, skulle udgå. En henvisning til en mangelsliste kunne blive stående.
Efter skønnet: sagkyndig kritik af erklæringen måtte fremlægges
Efter en skønserklæring om skrukke klinker indhentede murerforretningen en civilingeniørs udtalelse, der kritiserede, at skønsmanden ikke havde foretaget destruktive indgreb. Modparten protesterede mod, at bilaget kom skønsmanden i hænde. Landsretten tillod det: formålet var at stille spørgsmålstegn ved, om skønnet hvilede på et fyldestgørende grundlag, og give skønsmanden mulighed for at revurdere. Bilaget var ikke utilbørligt formuleret.
Materiale, der former skønnet inden det afgives, holdes ude - skønsmanden skal danne sin egen vurdering. Materiale, der udfordrer et allerede afgivet skøn, kan komme ind, så længe kritikken er sagligt formuleret.
En sagkyndig vurdering, du har liggende, kan derfor sjældent bruges til at styre skønstemaet - men den kan være afgørende, hvis erklæringen viser sig at hvile på et mangelfuldt grundlag.
Er du uenig i skønserklæringen - hvad kan du så gøre?
Meningen med den fælles udpegning er, at det er denne skønsmands vurdering, retten lægger til grund, og derfor er det også svært at komme af med en erklæring, du er utilfreds med. Retsplejeloven giver fem veje, og de er næppe lige lette at gå.
| Vej | Hjemmel | Realistisk? |
|---|---|---|
| Supplerende spørgsmål til skønsmanden | Rpl. § 205 | Ja - den normale vej |
| Indkald skønsmanden til afhøring i retten | Rpl. § 206 | Ja |
| Erklæringen er mangelfuld → pålæg om omgørelse | Rpl. § 204, stk. 1 | Kræver konkret mangel |
| Klage over fremgangsmåden ved forretningen | Rpl. § 203, stk. 2 | Kræver konkret fejl |
| Fornyet syn og skøn ved en anden skønsmand | Rpl. § 209 | Sjældent |
Kommentaren til retsplejeloven sætter ord på, hvad § 209 reelt kræver: nyt skøn ved en anden skønsmand tillades, når der er rimelig grund til at antage, at en anden skønsmand vil konkludere væsentligt anderledes - og når sagen kan bære den fordyrelse, det medfører. Det er den målestok, anmodningerne i sagen nedenfor blev målt på.
De to første retter sig mod erklæringens indhold og bruges hele tiden. De tre sidste angriber selve skønnet og kræver, at du kan pege på noget konkret. Uenighed i resultatet rækker ikke. Fornyet skøn efter retsplejelovens § 209 forudsætter, at retten finder det hensigtsmæssigt under hensyn til fremførte indsigelser; utilfredshed er ikke en indsigelse.
Tre forsøg, tre afslag - i samme sag
En hovedentreprenør prøvede ad tre veje. I juli 2023 anmodede han om, at der blev udmeldt en ny skønsmand. I september 2024 om nyt syn og skøn. I maj 2025 om, at en anden skønsmand skulle foretage en optælling. Ingen af anmodningerne blev taget til følge.
Den oprindeligt udmeldte skønsmand afgav derefter tillægserklæringer i december 2023 og juni 2024 og blev afhjemlet under hovedforhandlingen. Skønsomkostningerne udgjorde 184.675 kr. inkl. moms og afgift til Voldgiftsnævnet, hvoraf hovedentreprenøren foreløbigt havde betalt 170.750 kr.
Skal skønsmanden væk på grund af habilitet, gælder en kort frist. Retten skal oplyse, hvem den agter at udpege, og indsigelser skal gøres gældende straks - og senest én uge efter udpegningen, jf. retsplejelovens § 198, stk. 4. Kommer de senere, kan de kun tages i betragtning, hvis du uden egen skyld var ude af stand til at rejse dem før. En habilitetsindsigelse, du først får øje på, når erklæringen falder ud til din ulempe, er som udgangspunkt for sen.
Det praktiske arbejde ligger derfor før udpegningen: undersøg den foreslåede skønsmands relationer til modparten, til rådgiverne og til leverandørerne i den uge, du har. Bagefter er døren som hovedregel lukket, og du er henvist til supplerende spørgsmål og afhøring.
Der findes dog én situation, hvor et nyt skøn reelt giver et andet svar: når sagen skifter forum, og spørgsmålet dermed bliver et andet. Det er ikke skønsmanden, der udskiftes - det er opgaven.
Sag fra praksis: hvorfor to skønsmænd nåede seks gange fra hinanden
Faktor seks til forskel - på det samme fundament
To skønsmænd besigtigede samme mure- og fundamentarbejde under et orangeri. Den første satte udbedringen til ca. 16.000 kr. Den anden nåede frem til ca. 100.000 kr. Ingen af dem tog fejl.
Forskellen lå i spørgsmålet. Den første skønsmand skulle vurdere, om der var fejl, og hvordan de teknisk kunne udbedres - og han beskrev en metode. Han blev aldrig spurgt, om metoden lod sig udføre i praksis. Det viste sig, den ikke gjorde: ingen entreprenør ville påtage sig arbejdet efter den. Den anden skønsmand fik dét spørgsmål stillet og skulle forholde sig til de tilbud, der faktisk forelå.
Læren: en udbedringsmetode, ingen vil udføre, er ikke en pris. Spørg altid, om den anviste metode kan gennemføres af en fagmæssigt forsvarlig entreprenør - og til hvilken pris.
Byggeriets Ankenævn afgør sager på skriftligt grundlag og til en lav pris, men rammen sætter grænser for, hvor langt et skøn kan føres. Skal sagen for ankenævnet eller for retten? Det gennemgår jeg i klage over håndværker, hvor samme sag bruges til at vise, hvornår beviset skal sikres.
Forældelsesfælden ved isoleret bevisoptagelse
En begæring om syn og skøn afbryder ikke forældelse, sådan som et sagsanlæg gør. Forældelseslovens § 21, stk. 4 giver i stedet en foreløbig afbrydelse: er begæringen fremsat inden fristens udløb og angår forhold af betydning for kravet, indtræder forældelse tidligst 1 år efter skønsforretningens afslutning.
Fire afgørelser viser, at både hvem der er omfattet, og hvornår forretningen er afsluttet, har voldt tvivl.
Skønnet blev opgivet - fristen løb fra det tidspunkt, sagen blev hævet
K havde begæret skøn om mangler ved klinker. De nødvendige undersøgelser kunne ikke gennemføres, og K hævede sagen ved brev af 10. marts 2011. Landsretten fastslog, at forretningen dermed var afsluttet, og at kravet tidligst kunne forældes et år senere. Sagen anlagt 13. april 2011 var rettidig.
Det er ikke nok at deltage - du skal være part i skønssagen
Efter en brand blev der gennemført syn og skøn på forsikringsselskabernes anmodning. D, der mente at have et erstatningskrav mod to selskaber, deltog aktivt i forretningen, og modparterne vidste, at han var interesseret i resultatet.
Højesteret fandt alligevel ikke forældelsen afbrudt. Ordlyden kræver ved aftalt skøn, at fordringshaveren er part i aftalen, men siger intet om isoleret bevisoptagelse, og forarbejderne giver intet bidrag. Bestemmelsen blev derfor læst i lyset af forældelseslovens almindelige princip om, at afbrydelse forudsætter partsstatus. En begæring afbryder altså ikke forældelsen for den, der ikke selv er skønsrekvirent eller skønsindstævnt. Kravet var forældet.
Forbehold om supplerende spørgsmål udskød afslutningstidspunktet
Skønserklæringen forelå 30. september 2019; klageskriftet kom mere end et år senere. Kravet var alligevel ikke forældet: bygherren havde taget udtrykkeligt forbehold for yderligere spørgsmål, og entreprenøren var indforstået med, at der blev indhentet udbedringstilbud. Forretningen var derfor ikke afsluttet ved den første erklæring.
To grunde til frifindelse - forligets rækkevidde og for sen begæring
Efter syn og skøn om tre lejligheder i en ejendom med 14 forligte parterne sagen med formuleringen »i øvrigt i anledning af hovedentrepriseaftalen«. Da bygherren senere rejste krav om de øvrige lejligheder, omfattede forliget dem alle - med frifindelse til følge, ikke afvisning.
Voldgiftsretten tilføjede en selvstændig grund: bygherren burde allerede før forliget have kendt gulvenes eftergivelighed. Kravet var derfor forældet efter forældelseslovens § 3, stk. 2, jf. stk. 1, inden anmodningen om skøn blev indleveret tre år senere.
»Skønsforretningens afslutning« er altså ikke et fast punkt på kalenderen - det afhænger af, hvad parterne har foretaget sig. Tre ting følger heraf. Stå selv som rekvirent eller indstævnt. Tag skriftligt forbehold, hvis der kan komme supplerende spørgsmål. Vær opmærksom på, hvad et forlig efter et delskøn reelt omfatter.
Hvornår giver syn og skøn mening?
Skønnet hører hjemme, hvor sagen står og falder på tre spørgsmål: er arbejdet mangelfuldt, hvad er årsagen, og hvad koster udbedring?
Typisk det rette værktøj
- Fundament, sokkel, terræn - revner, sætninger, fugtoptræk, dræn
- Vådrum og fugt - utætte membraner, fald mod afløb, rørgennemføringer
- Tag og inddækninger - skotrender, kviste, ovenlys, undertag
- Ekstraarbejde - uenighed om aftalegrundlag, nødvendighed og pris
- Udbedringspris - fejlen er synlig, men parterne er uenige om prisen
Sjældent meningsfuldt
- Tvisten er for lille i forhold til omkostningerne
- Spørgsmålet er primært juridisk - fx aftalefortolkning
- En sagkyndig erklæring efter retsplejelovens § 341 a kan afklare sagen hurtigere
- Modparten har ikke haft mulighed for at forholde sig til reklamationen
- Beviset er allerede ødelagt ved udbedring uden dokumentation
Sikr beviset inden udbedring - også når arbejdet haster. Ændres konstruktionen, før modparten og en sagkyndig har set forholdene, bliver årsagsspørgsmålet markant sværere at løfte.
Er AB 18 vedtaget i en erhvervsentreprise, udmelder Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed skønnet efter anmodning fra en part (AB 18 § 66), medmindre parterne aftaler behandling efter retsplejelovens § 343. Betænkningen bag AB 18 lagde ikke skjul på hvorfor omkostningsspørgsmålet fylder: »voldgiftssager tager tid og er omkostningstunge - ikke mindst, når der indgår syn og skøn« (betænkning nr. 1570 af 21. juni 2018, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, de almindelige bemærkninger). I forbrugersager er voldgift sjælden.
Overvejer du syn og skøn?
Skriv kort om sagen, så vurderer jeg, om et skøn kan betale sig i din situation.
Beskriv din sag Ring 42 36 41 11Ofte stillede spørgsmål
Kan der kræves nyt syn og skøn efter en ankenævnssag?
Som udgangspunkt ja, hvis sagen anlægges ved retten efter en ankenævnsafgørelse - men retten kan afvise fornyet skøn, hvis samme tema allerede er tilstrækkeligt belyst. Afgørende er, om de nye spørgsmål reelt går ud over det første skønstema - se sagen om orangeriet ovenfor.
Kan modparten kræve syn og skøn mod min vilje?
Ja, hvis forholdet har betydning for sagen. Bevisførelse, der skønnes at være uden betydning, kan derimod ikke finde sted, jf. retsplejelovens § 341.
Hvad hvis jeg er uenig i skønserklæringen?
Supplerende spørgsmål efter retsplejelovens § 205 er den normale vej, og skønsmanden kan indkaldes til afhøring efter § 206. Vil du have skønsmanden helt af sagen på grund af habilitet, skal indsigelsen rejses straks ved udpegningen og senest én uge efter, jf. retsplejelovens § 198, stk. 4 - altså længe før du kender resultatet. De fem veje gennemgås ovenfor.
Hvilken ret skal begæringen indgives til?
Retten på det sted, hvor genstanden for forretningen findes - altså hvor byggeriet ligger, jf. retsplejelovens § 343, stk. 1. Skal beviset optages i udlandet, indgives anmodningen til den ret, hvor sagen eventuelt skulle anlægges her i landet.