Syn og skøn i byggesager: hvad er det, og hvorfor vejer det tungt?

Hvad er syn og skøn?

En uvildig fagperson besigtiger byggeriet og besvarer parternes spørgsmål skriftligt.

Skønsmanden afgør ikke sagen - han svarer kun på det, han bliver spurgt om. Begge parter stiller spørgsmål, og retten kan afvise spørgsmål, der på en utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2. Netop derfor er det spørgsmålene, og ikke skønsmandens dygtighed, der oftest afgør, hvad du får ud af skønnet.

Reglerne fik deres nuværende form ved 2014-reformen af retsplejelovens skønskapitel. Sigtet var, med Retsplejerådets egne ord, »især at skabe grundlag for en væsentlig hurtigere gennemførelse af et syn og skøn, således at sagsbehandlingstiden i sager med syn og skøn kan blive kortere« (betænkning nr. 1543 (2013), Reform af den civile retspleje VIII: Syn og skøn, Retsplejerådet). Det er værd at have i baghovedet, når fristerne nedenfor virker korte: de er designet sådan.

Skønnet kan gennemføres under en verserende retssag eller som isoleret bevisoptagelse efter retsplejelovens § 343 - altså før der er anlagt sag. Den sidste form bruges, når beviset skal sikres, eller når parterne vil se hvor sagen står, før de beslutter sig for at føre den.

Hvorfor vejer et skøn tungere end den rapport, du selv har betalt?

Mange kommer med en rapport i hånden fra en byggesagkyndig, et institut eller en håndværker og går ud fra, at den afgør sagen. Det gør den sjældent. En rapport, du selv har valgt, betalt og stillet spørgsmål til, kaldes i retssproget ensidigt indhentet, og domstolene tillader den som bevis, men tillægger den typisk beskeden vægt.

Grunden er ikke mistillid til fagpersonen. Den er, at kun den ene side har haft hånd om, hvad der blev undersøgt, og hvilke oplysninger undersøgelsen byggede på, og to fagligt kompetente sagkyndige kan nå forskellige resultater om det samme byggeri, præcis som to jurister kan.

Bevisværdien er dog ikke enten-eller. Den følger, hvor meget modparten har haft mulighed for at deltage.

Det er den mekanisme, syn og skøn sætter i system. Begge parter foreslår skønsmand og kan protestere mod den, retten vil udpege (retsplejelovens § 198, stk. 3). Begge stiller spørgsmål, og ledende spørgsmål kan afvises (§ 197, stk. 2 sammesteds). Begge får underretning om besigtigelsen og kan møde op (retsplejelovens § 203, stk. 1). Hver part hæfter for omkostningerne ved sine egne spørgsmål (§ 208, stk. 3 sammesteds). Ingen af delene gælder derimod for den rapport, du selv har bestilt.

Konsekvensen er håndgribelig, når de to slags bevis står over for hinanden.

Vil I bevidst bruge egne sagkyndige frem for et skøn, findes der en lovlig vej - og den er tænkt som undtagelsen. Da Retsplejerådet foreslog den, beskrev rådet selv en »udvidet brug af ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer« som noget, der »vurderes umiddelbart at være relevant i et mindre antal sager« (betænkning nr. 1543). Efter retsplejelovens § 209 a kan parterne i fællesskab bede retten om lov til at fremlægge hver sin sagkyndige erklæring. Det kræver enighed - og er dermed noget andet end at møde op med en rapport, modparten aldrig har set.

Sådan griber jeg det an

Har du allerede en rapport, læser jeg den for at se, hvad den kan bruges til, og hvad den ikke kan bære i en retssag.

Derefter vurderer jeg, om sagen står og falder på tekniske spørgsmål, der kræver et skøn, eller om den kan løses uden.

Andre artikler om byggeri og entreprise

• Klage over håndværker: reklamér og sikr bevisetEn klage virker bedst, når sagen kan afgøres skriftligt. De to første skridt er at reklamere rettidigt og at sikre beviset, før nogen udbedrer.4 min. læsning
• Privat retshjælpsforsikring: police, dækning og selvrisikoRetshjælpsforsikring kan dække omkostninger ved visse private tvister. Her er, hvilken police tvisten hører under, hvad den typisk dækker, og hvad du selv betaler.3 min. læsning
• Afleveringsforretning efter AB 18: den rigtige fagperson på det rigtige tidspunktAfleveringsforretningen er den dag, dine beviser bliver låst. Her er, hvad den afgør, hvorfor du skal have den rigtige fagperson med, og hvilke regler der gælder.4 min. læsning
• Garanti på håndværkerarbejde: garanti, reklamation eller forældelse?Mange tror, at garanti er en automatisk forsikring i 5 år. Det, loven giver dig, er et krav mod håndværkeren, og garantiordningerne er et sikkerhedsnet oveni.3 min. læsning

Se alle artikler om byggeri og entreprise