Hvad koster en retssag, og hvad får du igen, hvis du vinder?

Spørgsmålet om, hvad en retssag koster, bliver næsten altid besvaret med, at det kommer an på sagen. Det er rigtigt, men det hjælper ingen.

Der findes tre ting, du kan regne på, før sagen anlægges: hvad du får erstattet, hvis du vinder, hvilken procesform sagen kører på, og hvem der har rakt hånden frem undervejs. De tre kan fordele økonomien mere end selve tvisten.

Taberen betaler, men ikke det, regningen lyder på

Udgangspunktet er enkelt. Den tabende part skal erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1.

Så kommer forbeholdet, og det er dér, forventningerne brister:

Retsafgift, syn og skøn og vidnegodtgørelse erstattes fuldt ud. Advokatsalæret erstattes derimod med et passende beløb, som retten fastsætter efter sagens værdi, omfang og forløb, og som i mange sager er mindre end det, du selv har betalt til din advokat. Forskellen bærer du selv.

Det passende beløb er ikke et frit skøn. Landsretternes præsidenter har fastsat vejledende satser, og det, retten tilkender i en proceduresag, tages fra denne tabel:

Satserne følger af landsretspræsidenternes notat om sagsomkostninger i civile sager af 10. december 2019, som gælder for afgørelser truffet efter den 1. januar 2020. Indgangen er sagens værdi, og det er som udgangspunkt den samme værdi, retsafgiften beregnes af. Ligger værdien over 5.750.000 kr., eller har sagen ingen økonomisk værdi, udmåles beløbet skønsmæssigt.

Moms tæller kun med, hvis den vindende part ikke er momsregistreret. Er du privatperson, er det derfor kolonnen til højre, der gælder dig. Driver du virksomhed med momsfradrag, er det den midterste.

Tabellen er hele forklaringen på forskellen. Retten forholder sig ikke til din advokatregning, men til hvad der følger af de fastsatte takster, og kræver din sag mere arbejde end takstens forudsætning, følger taksten ikke med. Den dækker heller ikke sager med skriftlig procedure eller hovedforhandlinger over én dag, hvor den kun tjener som vejledning.

Endelig gælder taksterne kun sager, der føres til hovedforhandling. Slutter sagen kort forinden, er udgangspunktet efter retspraksis to tredjedele af den takst, hovedforhandlingen ville have udløst.

Vinderen kan komme til at betale

En udlejer af restaurantlokaler i Skagen anlagde i oktober 2018 sag mod sin lejer og dennes ægtefælle med krav om knap 280.000 kr. Lejerens advokat havde den 14. oktober tilbudt at betale 110.000 kr. til fuld og endelig afgørelse. Tilbuddet blev afslået.

Landsretten gav udlejeren medhold i 88.556,10 kr. Han vandt sagen. Fordi lejerne imidlertid forud for sagsanlægget havde tilbudt, hvad der tilkom udlejeren, skulle udlejeren betale 131.200 kr. i sagsomkostninger for begge retter, hvoraf 125.000 kr. dækkede modpartens advokat, jf. U 2022.1679 V.

Han fik tilkendt mindre, end han kom til at betale.

Pligten til at forsøge forlig gælder også før sagen anlægges

Tilsidesættes pligten, kan parten pålægges de omkostninger, den har forårsaget, jf. § 318, stk. 2.

Det praktiske: et skriftligt forligstilbud, der rammer nogenlunde rigtigt, er et omkostningsværn, og det virker, uanset om modparten tager imod det eller lader være. Afvises det, og lander dommen tæt på tilbuddet, flytter omkostningsbyrden sig formentlig. Hvor tæt der skal rammes, er ikke fastlagt i faste tal, og vurderingen er konkret.

Den forenklede proces, og hvor grænsen faktisk går

Mindre krav behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39, som kaldes den forenklede proces eller småsagsprocessen, og som gælder automatisk, når sagens værdi ligger under grænsen.

Grænsen for boligretssager er det halve, og en tvist om en fraflytningsregning eller et depositum rammer derfor den forenklede proces ved et beløb, hvor en almindelig sag stadig ville ligge udenfor. Det gælder også en sag om et betalingspåkrav, hvor restancen sjældent når 50.000 kr.

De 100.000 kr. er nye. Grænsen var 50.000 kr., indtil den blev fordoblet ved lov om ændring af retsplejeloven om gennemførelse af flerårsaftalen for domstolene 2024-27, jf. lov nr. 661 af 11. juni 2024, der trådte i kraft den 15. juni 2024. Samme lov gav kapitel 39 en ny overskrift:

Kapitlet hed indtil da "Behandling af sager om mindre krav", og betegnelsen småsag hænger stadig ved. En sag til 95.000 kr. er ikke nogen småsag for den, der fører den.

Boligretssagerne fulgte ikke med. Forhøjelsen omfattede i det fremsatte lovforslag alle byretssager, men under udvalgsbehandlingen stillede justitsministeren ændringsforslag om at fastholde de 50.000 kr. for boligretssager, og sådan blev loven vedtaget. De to grænser er altså tilsigtede.

Sagens værdi bestemmes efter påstanden i stævningen, og renter og omkostninger tælles ikke med, jf. § 401. Det er påstanden, ikke det, du reelt regner med at få, der afgør procesformen.

Hvad du giver afkald på i den forenklede proces

Reglerne er billigere, fordi de er enklere. Enkelheden koster tre ting.

Retten forbereder sagen. Under forberedelsen bringes parternes stilling på det rene, og det klargøres, hvad der ikke bestrides, og hvad der skal bevises, jf. § 406, stk. 2. Det er en fordel, hvis du er selvmøder, og en begrænsning, hvis du har en strategi for, hvordan sagen skal skæres.

Bevisførelse kræver rettens tilladelse. Tilladelse gives, når det må anses for sandsynligt, at bevisførelsen er af betydning for sagen, jf. § 403. Du kan derfor ikke uden videre føre de vidner, du gerne vil.

Retten stiller spørgsmålene til den sagkyndige. Sagkyndig oplysning tilvejebringes ved skriftlig besvarelse af spørgsmål, som retten stiller til en sagkyndig person eller organisation. Parterne skal have mulighed for på forhånd at udtale sig om spørgsmålene, jf. § 404.

Det sidste vejer tungt i byggesager. Et syn og skøn står og falder med, hvordan spørgsmålene er formuleret, og selv om parterne skal høres først, er forskellen mellem selv at skrive dem og at kommentere rettens udkast næppe uvæsentlig.

Hvor langt går rettens vejledningspligt?

Møder du op uden advokat ved byretten, skal retten vejlede dig om, hvad du bør foretage for at oplyse sagen og varetage dine interesser, jf. retsplejelovens § 339, stk. 4. Ordlyden er en pligt, ikke en mulighed.

Grænsen sættes af din modpart. Retten bør ikke vejlede dig om din materielle retsstilling, uden at modparten kan være til stede eller få det skriftligt, og den slags vejledning lægges derfor typisk i et telefonmøde, hvor begge parter kan deltage, eller sendes på skrift med kopi til den anden side.

Ringer retten derimod til dig alene for at få et faktisk forhold oplyst, er der intet i vejen for det. Skellet ligger i, om samtalen rådgiver dig om, hvordan du står, eller blot henter en oplysning.

Alt, hvad retten har indhentet fra din modpart eller fra tredjemand, skal du orienteres om. Får du ikke det, så bed om det.

Er vejledningen mangelfuld, kan det i sig selv føre til, at dommen hjemvises til fornyet behandling.

Otte spørgsmål, før du møder selv

Rettens vejledningspligt er reel, og den rækker længere, end de fleste regner med. Den rækker bare ikke ind i de valg, der afgør sagen, og det er dem, du selv skal træffe. Kan du svare på alle otte, står du godt.

Loftet over advokatomkostninger

I sager om krav på højst 5.000 kr. erstattes udgifter til advokatbistand med højst 1.500 kr. eksklusive moms, og for krav mellem 5.000 og 10.000 kr. er loftet 2.500 kr., jf. § 408, stk. 2. Bestemmelsen kan ikke fraviges ved aftale, før tvisten er opstået.

Over 10.000 kr. gælder de almindelige regler i kapitel 30 igen. Loftet rammer altså kun de mindste sager, men det rammer hårdt.

Derover måles der på noget helt andet end i en almindelig sag. Hvor proceduretabellen tager udgangspunkt i sagens værdi, udmåles omkostningerne i den forenklede proces efter hovedforhandlingens varighed: en hovedforhandling på indtil to timer udløser 4.110 til 6.165 kr. eksklusive moms, tre timer 9.250 kr., og varer den længere, lægges der 2.055 kr. til pr. påbegyndt time. Sådan står det i landsretspræsidenternes notat af 16. december 2025, der gælder fra 1. januar 2026.

Beløbet inkluderer forberedelsen. Tag en sag til 90.000 kr., hvor forberedelsen har taget uger, og hovedforhandlingen to timer: omkostningerne kan da udmåles til højst 6.165 kr. Den samme sag uden for kapitel 39 ville ligge i intervallet 13.000 til 43.000 kr. Det er den forskel, der gør procesformen til et økonomisk spørgsmål og ikke kun et processuelt.

At komme ud af den forenklede proces kan betale sig

Her ligger den vigtigste økonomiske pointe, og den peger den modsatte vej af, hvad de fleste tror om billige processer.

Retshjælpsforsikringen dækker ikke en småsag på samme måde. Advokatomkostninger frem til hovedforhandlingen dækkes ofte ikke som i en almindelig civil sag, og forberedelsen er netop dér, arbejdet ligger. Kommer sagen derimod ud af kapitel 39 og over i den almindelige proces, gælder den sædvanlige dækning. Hvad din egen police dækker, står i retshjælpsforsikringen.

Den billige procesform kan altså blive den dyre for dig, fordi du selv bærer forberedelsen.

To veje ud, og kun den ene bevarer dækningen

Rettens beslutning. Retten kan efter anmodning fra en part eller af egen drift bestemme, at sagen behandles uden for kapitel 39, hvis sagen angår komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål, eller hvis den har særlig betydning for en part ud over påstanden, jf. § 402.

Parternes aftale. Parterne kan efter tvistens opståen aftale, at sagen ikke skal behandles efter kapitel 39, jf. § 400, stk. 2.

Vejene fører samme sted hen, men de behandles forskelligt af forsikringsselskabet. Aftaler advokaterne sig ud, er selskabet ikke forpligtet til at acceptere en aftale, parterne selv har indgået om at gøre sagen dyrere, og dækningen kan falde bort. Anmod derfor retten om at træffe afgørelsen efter § 402.

Foreningstvister opfylder ofte begge betingelser i bestemmelsen, fordi der er komplicerede foreningsretlige spørgsmål, og fordi dommen rammer alle medlemmer, jf. TBB 2026.617. Det samme gælder som regel byggesager, hvor udfaldet afhænger af en teknisk vurdering.

Det er ikke bare min vurdering. Da beløbsgrænsen blev fordoblet i 2024, udgik ordet "særlig" samtidig af § 402, så det nu rækker, at sagen angår komplicerede spørgsmål. Om hvornår en sag bør løftes ud, hedder det i bemærkningerne:

Kræver din sag syn og skøn, siger forarbejderne altså selv, at den normalt hører hjemme i den almindelige proces. Det er et stærkere argument over for retten end procesformens omkostninger, og det er værd at skrive frem i anmodningen.

Læg samtidig mærke til, hvad der ikke tæller med. Beløbet er uden betydning for vurderingen efter § 402, stk. 1, nr. 1, som alene ser på karakteren af sagens spørgsmål. Er det derimod sagens indirekte betydning for dig, der overstiger de 100.000 kr., hører det under nr. 2.

Skønserklæringen, du ikke får betalt

Retten kan efter fælles anmodning fra parterne tillade, at der fremlægges erklæringer, som parterne hver især har indhentet fra sagkyndige, som supplement til eller i stedet for syn og skøn, jf. § 209 a, stk. 1.

Det lyder billigere end et syn og skøn. Omkostningsreglen i § 316 siger noget andet:

Vinder du sagen på din egen sagkyndiges erklæring, får du ikke erklæringen betalt. Udgiften til et almindeligt syn og skøn erstattes derimod fuldt ud.

Læs mere om syn og skøn

Sådan griber jeg det an

Jeg regner på sagen, før jeg anlægger den. Hvad er påstanden værd, hvilken procesform følger af den værdi, og hvad koster syn og skøn, hvis sagen kræver det.

Derefter ser jeg på dækningen. Hvilken police hører tvisten under, hvad er dækningsmaksimum, og holder det, hvis der skal syn og skøn på, for i byggesager er det som regel skønnet og ikke advokatsalæret, der sprænger dækningen.

Så kommer forligstilbuddet, hvis det skal fremsættes. Det skal være skriftligt, det skal ramme nogenlunde rigtigt, og det skal sendes, før stævningen. Både fordi sagen kan slutte dér, og fordi tilbuddet flytter omkostningsrisikoen, hvis den ikke gør.

Undervejs holder jeg øje med, om sagen bør ud af den forenklede proces. Ligger den lige under grænsen og kræver syn og skøn, er det som regel både billigere og bedre dækket at få den ud, og så beder jeg retten om at træffe afgørelsen herom ved det første telefoniske retsmøde som omhandler forberedelsen af sagen.

Hvad bistanden koster, står på prissiden.

Spørgsmål og svar