En ægtepagt er det eneste redskab, der kan ændre, hvordan jeres formue deles. Den bruges, når I vil beskytte noget bestemt: en virksomhed, en arv, en bolig fra før ægteskabet, eller bare en skævhed i det, I hver især bringer med. Uden ægtepagt gælder lovens udgangspunkt, og for mange par passer det udgangspunkt fint. Men når det ikke gør, er en tinglyst ægtepagt den eneste vej udenom.
Hvad er en ægtepagt?
En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller, eller kommende ægtefæller, om at fravige lovens almindelige formueordning. Den kan bestemme, at bestemte aktiver, eller hele formuen, skal være særeje i stedet for at indgå i den fælles deling.
To ting er afgørende for, at aftalen holder: den skal oprettes skriftligt, og den skal tinglyses i Personbogen. Er den ikke tinglyst, har den ingen virkning. Det gælder også mellem jer selv, ikke kun over for kreditorer og arvinger.
Fælleseje er udgangspunktet
Når I bliver gift uden at gøre andet, får I det, loven kalder delingsformue, i daglig tale fælleseje. Det betyder ikke, at I ejer hinandens ting undervejs. Hver ægtefælle råder over sit eget. Men hvis ægteskabet ophører, ved skilsmisse eller ved død, opgøres begges nettoformue, og som udgangspunkt deles den ligeligt.
Det er her, mange bliver overraskede. En virksomhed bygget op under ægteskabet, en arv der er blandet sammen med fælles økonomi, eller en større opsparing, kan alt sammen ende i delingen. Vil I have et andet resultat, skal det aftales i en ægtepagt inden situationen opstår.
De fire typer særeje
Særeje er ikke én ting. Forskellen ligger i, hvad der sker ved henholdsvis skilsmisse og død, og valget bør følge, hvad I faktisk vil opnå.
| Type | Ved skilsmisse | Ved død | Typisk formål |
|---|---|---|---|
| Fuldstændigt særeje | Holdes uden for deling | Holdes uden for deling | Stærkest beskyttelse. Længstlevende får ikke del i aktivet. |
| Skilsmissesæreje | Holdes uden for deling | Indgår i deling | Beskyt ved skilsmisse, men tilgodese den længstlevende ved død. |
| Kombinationssæreje | Holdes uden for deling | Afdødes særeje bliver delingsformue, mens længstlevendes del bliver fuldstændigt særeje | Den mest brugte model. Balancerer beskyttelse og tryghed for længstlevende. |
| Brøkdels- eller sumsæreje | Kun en andel eller et beløb er særeje | Følger det valgte særeje | Når kun en del af formuen skal beskyttes. |
Valget lyder teknisk, men konsekvensen er konkret: den samme formue kan ende helt forskelligt afhængigt af, hvilken type I vælger. Derfor er det sjældent en standardskabelon, der løser opgaven rigtigt.
Sådan opretter I en ægtepagt
- Bliv enige om, hvad der skal beskyttes. Et bestemt aktiv, en andel, eller hele formuen. Og om beskyttelsen skal gælde ved skilsmisse, ved død, eller begge dele.
- Vælg den rigtige type særeje. Her afgøres, hvordan en fremtidig deling faktisk falder ud. Det er det vigtigste valg i hele processen.
- Udform ægtepagten skriftligt. Aftalen skal være præcis. Uklar formulering skaber tvist netop dér, hvor dokumentet skulle have givet ro.
- Underskriv og tinglys i Personbogen. Først med tinglysningen får ægtepagten virkning. Der betales et tinglysningsgebyr.
En ægtepagt kan laves før eller under ægteskabet, og den kan altid ændres eller ophæves ved en ny ægtepagt, der ligeledes tinglyses.
Hvad koster en ægtepagt?
En ægtepagt laves til fast pris, så I kender beløbet, før arbejdet går i gang. Prisen afhænger af, hvor sammensat jeres formue er, og om der samtidig skal laves testamente eller fremtidsfuldmagt. Ofte giver det mening at se de tre dokumenter under ét, fordi de griber ind i hinanden.
Skal I have styr på særeje?
Testamente og fremtidsfuldmagt
Ægtepagten løser formuedelingen. To andre dokumenter dækker resten af det, de fleste par bør have på plads.
Testamente
Uden testamente arver dine nærmeste efter arvelovens faste regler. Med et testamente bestemmer du selv fordelingen, inden for grænserne af den tvangsarv, som livsarvinger og ægtefælle har krav på. Det er især vigtigt i sammenbragte familier, for ugifte samlevende, og når man vil tilgodese nogen ud over den legale arverække.
Fremtidsfuldmagt
En fremtidsfuldmagt bestemmer, hvem der skal handle på dine vegne, hvis du en dag ikke selv kan på grund af sygdom eller svækkelse. Den oprettes og registreres, mens du er rask, og sættes først i kraft, når behovet opstår. Uden den kan familien stå i en situation, hvor ingen uden videre kan disponere for dig.
- Fast ejendom - når boligen indgår i det, der skal beskyttes eller deles.
- Entrepriseret - for dig med en virksomhed, der bør holdes uden for delingen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på ægtepagt og testamente?
En ægtepagt bestemmer, hvordan jeres formue deles mellem jer som ægtefæller, typisk ved skilsmisse eller død. Et testamente bestemmer, hvem der skal arve efter dig. De løser hver sin opgave og bruges ofte sammen.
Skal en ægtepagt tinglyses?
Ja. En ægtepagt skal oprettes skriftligt og tinglyses i Personbogen for at være gyldig. Uden tinglysning har aftalen ingen virkning, heller ikke mellem jer selv.
Hvad er fuldstændigt særeje?
Fuldstændigt særeje holdes uden for deling både ved skilsmisse og ved død. Det giver den stærkeste beskyttelse af et aktiv, men betyder også, at en længstlevende ægtefælle ikke får del i det.
Hvornår giver særeje mening?
Særeje er relevant, når I vil beskytte noget bestemt: en virksomhed, en arv, en bolig købt før ægteskabet, eller en skævhed i, hvad I hver især bringer med. Det er også et redskab i sammenbragte familier.
Kan vi lave en ægtepagt efter vi er blevet gift?
Ja. En ægtepagt kan oprettes både før og under ægteskabet. Den kan også ændres eller ophæves senere ved en ny ægtepagt, der ligeledes tinglyses.
Hvad koster en ægtepagt hos advokat?
En ægtepagt laves til fast pris, så I kender beløbet på forhånd. Prisen afhænger af, hvor sammensat jeres formue er, og om der samtidig skal laves testamente eller fremtidsfuldmagt.