Naboens hæk og træer: er det et hegn, og hvem ejer det?

Hækken er vokset, eller træerne er blevet for høje, og det er nået dertil, hvor det skal løses. Så melder spørgsmålet sig, om der overhovedet findes en regel at holde naboen op på.

Det gør der, for en del af sagerne. Hegnsloven fastsætter faste højder, og ved boligbebyggelse er udgangspunktet 2 meter. Falder beplantningen uden for loven, findes der ingen tilsvarende grænse, og så beror sagen på en vurdering af, hvor meget du skal tåle.

Hvilken af de to veje din sag hører til, afgøres ikke af, hvor generet du er, men af om beplantningen juridisk er et hegn. Det spørgsmål har et svar, som er mindre indlysende, end det lyder.

Hvornår er en beplantning et hegn?

Hegnsloven definerer ikke selv, hvad et hegn er. Lovens § 1 fastslår alene, at loven »omfatter såvel fælleshegn som egne hegn«, at fælleshegn er »hegn, som rejses således, at der til hegnet afgives jord fra begge de tilstødende ejendomme«, og at egne hegn er dem, »som rejses på egen grund langs ejendommens skel«.

Resten har domstolene måttet fylde ud. Det gjorde Østre Landsret i en sag om en støttemur, der stod præcis i skellet mellem to ejendomme. Muren var altså placeret, hvor et fælleshegn står, og hegnsynet havde pålagt naboen at genopføre den. Landsretten nåede alligevel frem til, at hegnsynet slet ikke måtte behandle sagen:

Støttemurens eneste formål var imidlertid at holde på jorden ved et terrænspring. Den varetog derfor ingen hegnsfunktion, hegnsynet manglede saglig kompetence, og kendelsen blev ophævet.

Byretten, hvis begrundelse landsretten tiltrådte, opregnede de funktioner, der kan gøre en konstruktion til et hegn: markering af ejendomsskel, en vis grad af beskyttelse mod uønsket færdsel af mennesker og dyr, lævirkning for tilstødende arealer samt sikring af et vist privatliv ved boligbebyggelse.

Trærækken, der blev til et hegn

Hvor lidt der skal til, viser en sag fra Vestre Landsret. En række birk og gran stod på linje ca. 30 cm fra skellet. Ejeren gjorde gældende, at beplantning først har hegnskarakter, når træerne er sammenvoksede og har sidegrene, der danner afgrænsning ved jordoverfladen.

Det kriterium fik han ikke medhold i. Landsretten tiltrådte, at bevoksningen udgjorde et hegn, og at den skulle beskæres til 2,3 m, jf. U 2017.3534 V. Samme dom rummer en advarsel, som er værd at kende, før nogen griber motorsaven; mere om den nedenfor.

Fælleshegn eller eget hegn: hvem betalte?

Når først beplantningen er et hegn, deler loven den i to. Et fælleshegn er de to grundejeres fælles anliggende, opsat efter aftale og på begges bekostning, og det ejes i sameje. Et eget hegn har én grundejer bekostet og sat op på sin egen grund.

Ordlyden i hegnslovens § 1 handler om placering, og det leder mange på afveje. Bendt Berg, fhv. universitetslektor og advokat, har i en gennemgang af retsområdet peget på, at det i praksis er noget andet, der afgør spørgsmålet:

Ejeren af et eget hegn råder selv over det og kan tage det ned igen, mens naboen ingen positive forpligtelser har, men til gengæld en vis indsigelsesret. Ved et fælleshegn har begge både rettigheder og vedligeholdelsespligt, uden at nogen af dem ejer en bestemt fysisk del af hegnet.

Derfor holder den udbredte forestilling om, at et hegn »med tiden er blevet fælles«, sjældent. Har du malet, klippet eller vedligeholdt naboens eget hegn på din side gennem tyve år, er det stadig hans. Berg formulerer det kort: du bliver ikke medejer ved at male et eget hegn på nabogrunden.

Sådan griber jeg det an

Jeg starter med at fastslå, om beplantningen har en hegnsfunktion, for det afgør, om hegnsloven overhovedet gælder.

Derefter ser jeg på, hvem der har plantet og betalt, fordi det afgør, om det er et fælleshegn eller et eget hegn.

Andre artikler om naboret og skel

• Privat retshjælpsforsikring: police, dækning og selvrisikoRetshjælpsforsikring kan dække omkostninger ved visse private tvister. Her er, hvilken police tvisten hører under, hvad den typisk dækker, og hvad du selv betaler.3 min. læsning
• Den naboretlige tålegrænse: hvornår er naboen gået for langt?Skygge, indkig, støj, genskin, mobilmast: hvornår skal du tåle det? Her er Højesterets test, og de domme, der definerer praksis.5 min. læsning
• Erstatning eller fjernelse: hvad kan du kræve af naboen?Er tålegrænsen overskredet, kan du kræve erstatning eller at generne stopper. Her er, hvad der afgør det, også når generne var der, da du købte.2 min. læsning
• Beviser og syn og skøn i nabosagerEn nabosag vindes på beviser. Her er, hvad du bør samle, og hvorfor syn og skøn ofte er det afgørende bevismiddel.2 min. læsning

Se alle artikler om naboret og skel