Hvor høj må naboens hæk være? Og hvad må du selv klippe?

Hækken er vokset, eller træerne er blevet for høje, og det er nået dertil, hvor det skal løses. Så melder spørgsmålet sig, om der overhovedet findes en regel at holde naboen op på.

Det gør der, for en del af sagerne. Hegnsloven fastsætter faste højder, og ved boligbebyggelse er udgangspunktet 2 meter. Falder beplantningen uden for loven, findes der ingen tilsvarende grænse, og så beror sagen på en vurdering af, hvor meget du skal tåle.

Hvilken af de to veje din sag hører til, afgøres ikke af, hvor generet du er, men af om beplantningen juridisk er et hegn. Det spørgsmål har et svar, som er mindre indlysende, end det lyder.

Hvornår er en beplantning et hegn?

Hegnsloven definerer ikke selv, hvad et hegn er. Lovens § 1 fastslår alene, at loven »omfatter såvel fælleshegn som egne hegn«, at fælleshegn er »hegn, som rejses således, at der til hegnet afgives jord fra begge de tilstødende ejendomme«, og at egne hegn er dem, »som rejses på egen grund langs ejendommens skel«.

Resten har domstolene måttet fylde ud. Det gjorde Østre Landsret i en sag om en støttemur, der stod præcis i skellet mellem to ejendomme. Muren var altså placeret, hvor et fælleshegn står, og hegnsynet havde pålagt naboen at genopføre den. Landsretten nåede alligevel frem til, at hegnsynet slet ikke måtte behandle sagen:

Støttemurens eneste formål var imidlertid at holde på jorden ved et terrænspring. Den varetog derfor ingen hegnsfunktion, hegnsynet manglede saglig kompetence, og kendelsen blev ophævet.

Byretten, hvis begrundelse landsretten tiltrådte, opregnede de funktioner, der kan gøre en konstruktion til et hegn: markering af ejendomsskel, en vis grad af beskyttelse mod uønsket færdsel af mennesker og dyr, lævirkning for tilstødende arealer samt sikring af et vist privatliv ved boligbebyggelse.

Trærækken, der blev til et hegn

Hvor lidt der skal til, viser en sag fra Vestre Landsret. En række birk og gran stod på linje ca. 30 cm fra skellet. Ejeren gjorde gældende, at beplantning først har hegnskarakter, når træerne er sammenvoksede og har sidegrene, der danner afgrænsning ved jordoverfladen.

Det kriterium fik han ikke medhold i. Landsretten tiltrådte, at bevoksningen udgjorde et hegn, og at den skulle beskæres til 2,3 m, jf. U 2017.3534 V. Samme dom rummer en advarsel, som er værd at kende, før nogen griber motorsaven; mere om den nedenfor.

Fælleshegn eller eget hegn: hvem betalte?

Når først beplantningen er et hegn, deler loven den i to. Et fælleshegn er de to grundejeres fælles anliggende, opsat efter aftale og på begges bekostning, og det ejes i sameje. Et eget hegn har én grundejer bekostet og sat op på sin egen grund.

Ordlyden i hegnslovens § 1 handler om placering, og det leder mange på afveje. Bendt Berg, fhv. universitetslektor og advokat, har i en gennemgang af retsområdet peget på, at det i praksis er noget andet, der afgør spørgsmålet:

Ejeren af et eget hegn råder selv over det og kan tage det ned igen, mens naboen ingen positive forpligtelser har, men til gengæld en vis indsigelsesret. Ved et fælleshegn har begge både rettigheder og vedligeholdelsespligt, uden at nogen af dem ejer en bestemt fysisk del af hegnet.

Derfor holder den udbredte forestilling om, at et hegn »med tiden er blevet fælles«, sjældent. Har du malet, klippet eller vedligeholdt naboens eget hegn på din side gennem tyve år, er det stadig hans. Berg formulerer det kort: du bliver ikke medejer ved at male et eget hegn på nabogrunden.

Er det et hegn, findes der faste højder

Her bliver hegnsloven konkret på en måde, den naboretlige tålegrænse aldrig bliver. Hegnslovens § 18 angiver, hvor højt et levende fælleshegn kan kræves nedkappet, og tallene afhænger af, hvad området bruges til.

Nedkapning kan kræves én gang årligt. To ting er dog værd at bemærke ved tallene. For det første kan hegnsynet have fastsat en anden højde for netop jeres skel, og den fastsættelse går forud for de 2 m. For det andet virker højderne også nedad: efter hegnslovens § 18, stk. 7 må den vedligeholdelsespligtige ikke egenmægtigt nedkappe et levende fælleshegn under de fastsatte højder eller udtynde det så stærkt, at det mister sin lægivende virkning.

Står hegnet inde på naboens egen grund, gælder hegnslovens § 18, stk. 9: egne levende hegn kan forlanges nedkappet og klippet, så de ikke påfører naboen større ulemper end fælleshegn. Målestokken findes i lovens § 2, hvorefter egne hegn ikke må have større højde end et fælleshegn »med et tillæg svarende til afstanden fra hegnet til skellinien«. Jo længere inde på grunden hegnet står, jo højere må det være.

Den regnemåde har en yderste grænse. Efter praksis er det hegn på egen grund, som står højst 1,75 m fra skellinjen, der er omfattet af hegnslovens regler om egne hegn. Står beplantningen længere inde, falder den uden for loven, og så er der ingen højderegler at holde naboen op på.

Må du selv klippe naboens grene?

Det korte svar er: nogle af dem. Hegnsloven giver ganske vist en klipperet, men den er snævrere, end de fleste går ud fra, og loven placerer selv resten hos domstolene.

Den sidste række er den, folk oftest støder på, og den er værd at læse ordret. Om grene, som fra andre bevoksninger end skove vokser ind over hegnet til nabogrunden i større højde end angivet i stk. 2, »kan kappes eller forlanges kappet, afgøres af domstolene«.

Det er altså loven selv, der lægger det spørgsmål uden for hegnsynet. Den udbredte forestilling om, at alt, hvad der hænger ind over skellet, frit kan klippes, har ikke hjemmel i hegnslovens § 19, stk. 2. Bestemmelsen handler om grene, der beskadiger hegnet eller spærrer for nødvendig færdsel med maskiner, ikke om grene, der skygger eller drysser.

Går du i gang alligevel, er der to risici. Du kan blive mødt med et erstatningskrav for beskadigelse af beplantningen. Og hvis sagen senere skal afgøres, har du selv fjernet det bevis, den skulle afgøres på.

At vedligeholde en hæk giver ikke hævd på jorden under den

Klipperetten i hegnslovens § 19, stk. 6 har en konsekvens, der rækker ud over selve klipningen. Fordi loven giver dig ret til at klippe din side, er klipningen ikke en uretmæssig råden over naboens jord. Og uretmæssig råden er netop betingelsen for at vinde hævd, jf. Danske Lov 5-5-1.

Det blev afgjort i en sag om en hæk plantet 40 cm inde på den ene grund. Naboerne havde klippet deres side i mere end tyve år og mente at have vundet ejendomshævd frem til hækkens midte. Byretten gav dem medhold. Østre Landsret nåede det modsatte resultat: den råden, de havde udøvet, var ikke tilstrækkelig, og anden særlig råden over jordstykket havde ikke fundet sted, jf. UfR 2015.120 Ø.

Bemærkelsesværdigt er det, at sagen nåede gennem to retsinstanser, uden at hegnslovens § 19, stk. 6 blev inddraget, en bestemmelse der peger direkte på svaret, og som Berg fremhæver netop som eksempel på, at hegnsreglerne overses i retssager, også hvor de er afgørende for udfaldet.

Hegnsynet og fristerne

Hegnsynet nedsættes i hver kommune og består af tre medlemmer, hvoraf mindst ét skal være plantningskyndigt, jf. hegnslovens § 27. I kommuner med bymæssig bebyggelse på 1.000 indbyggere eller derover skal der tillige være et bygningskyndigt medlem.

Det er værd at hæfte sig ved, for det siger noget om, hvad forretningen er. Sagen bliver bedømt af folk med fagkundskab om netop beplantning og bebyggelse, og deres kendelse er bindende, indtil den eventuelt ændres af en domstol.

Kendelsen låser sagen

Hegnsynet er en myndighed, ikke en uformel mægling, og forretningen er ikke en forøvelse, du kan gå om. Det, der bliver lagt frem den dag, er derimod det, en eventuel retssag kommer til at handle om. Vestre Landsret formulerede princippet i trærækkesagen, hvor ejeren havde fældet en del af træerne, efter kendelsen var afsagt:

Konsekvensen rækker længere end til den, der fælder. Efter forarbejderne kan parterne ikke under retssagen inddrage krav, der ville kræve, at retten tog stilling til forhold, som ikke har foreligget for hegnsynet. Det, der ikke kom frem ved hegnsynsforretningen, er altså vanskeligt at reparere bagefter.

Dertil kommer fristerne. Hegnssager omfattet af loven kan som udgangspunkt ikke indbringes for domstolene, før hegnsynet har truffet afgørelse, jf. hegnslovens § 43, stk. 1, 1. pkt. Og er kendelsen først afsagt, kan den indbringes senest 4 uger efter, at den er meddelt, med mulighed for undtagelsesvis at få adgang senere, hvis der ansøges inden 6 måneder, jf. lovens § 43, stk. 2.

Hegnsynet kan springes over, men kun efter aftale

Bestemmelsens 2. pkt. rummer en undtagelse, der er værd at kende. Når en tvist først er opstået, kan parterne aftale, at den indbringes direkte for domstolene uden om hegnsynet. Efter forarbejderne kan en sådan aftale ikke indgås på forhånd; den skal komme efter, at uenigheden er en realitet.

Aftalen behøver ikke være udtrykkelig. Anlægger den ene part sag, og protesterer den anden ikke mod, at domstolene behandler den, anses parterne stiltiende at have aftalt overspringelse. Sådan gik det i en sag om et 40 meter langt raftehegn ved Aarhus, hvor Vestre Landsret fremhævede, at ingen af parterne havde gjort gældende, at sagen skulle for hegnsynet, jf. MAD 2010.907 V.

Muligheden er ikke uden pris. Berg har peget på, at parterne ved at springe hegnsynet over samtidig fravælger en hurtig afgørelse af en konflikt, hvor begge normalt er bedst tjent med, at den slutter. Hertil kommer, at netop spørgsmålet om hegnsfunktion er et juridisk skøn, loven har henlagt til de sagkyndige hegnsyn, og som ikke kan gøres til genstand for syn og skøn.

Nogle centimeter er ikke nok

Samme sag illustrerer noget andet. Hegnet var tænkt opsat helt på egen grund, men ramte to steder 3 og 4 cm ind over skellet, og naboen krævede det nedtaget. Han fik ikke medhold. Der gælder i hegnssager som i andre nabosager en bagatelgrænse, og landsretten lagde vægt på, at overskridelsen var punktvis og ubetydelig, jf. MAD 2010.907 V.

Regningen blev den egentlige lære. Naboen havde fået udmeldt syn og skøn ved landinspektør for at dokumentere de få centimeter, men hegnsejeren havde allerede erkendt overskridelsen, så erklæringen var unødvendig, og udgiften endte hos den, der havde bestilt den.

Bistand og retshjælpsforsikring

Retshjælpsdækning kan komme på tale i nabotvister, men det er forsikringsselskabet, der træffer beslutningen, og vilkårene står i din egen police. To forhold er værd at kende. For det første forudsætter anmeldelse efter branchens fælles betingelser, at en advokat har påtaget sig sagen; du kan ikke selv anmelde og få omkostningerne dækket bagefter. For det andet vægter selskabet sagens udsigter, når dækning skal bevilges, og en hegnsynskendelse, der allerede er faldet ud til den forkerte side, indgår i det billede.

Jeg bistår både ved hegnsynsforretningen og ved en efterfølgende domstolsprøvelse. Hvad der giver mening i din sag, kan afklares på et telefonopkald. Læs mere om dækningen i guiden om privat retshjælpsforsikring.

Når hegnsloven ikke rækker

Er beplantningen ikke et hegn, findes der ingen fast højde at holde naboen op på. Så er du henvist til den naboretlige tålegrænse, som er ulovbestemt, afgøres konkret og derfor er langt vanskeligere at forudsige end en højde i meter.

Til gengæld spærrer hegnslovens frist ikke for den vej. Det fastslog Østre Landsret i en sag, hvor en byret havde afvist to påstande om hævdvunden færdselsret og om tålegrænsen, fordi 4-ugersfristen var udløbet:

Landsretten hjemviste sagen til realitetsbehandling. Fristen i hegnslovens § 43, stk. 2 spærrer med andre ord for hegnslovsspørgsmål, ikke for de naboretlige.

Hvordan tålegrænsen vurderes, hvilke beviser der skal til, og hvad du kan kræve i erstatning, står i guiden om den naboretlige tålegrænse, hvor Højesterets test fra UfR 2018.1441 H gennemgås.

Spørgsmål og svar