Dommen: U.2024.2140 V
Sagen er en, jeg havde i min tid som advokatfuldmægtig. Den blev sidenhen optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen som U.2024.2140 V, fordi den afgjorde en principiel fortolkningstvist om forholdet mellem to bestemmelser, som ikke umiddelbart synes at hænge sammen: købelovens § 4 a, stk. 8 om hestekøb som ikke-forbrugerkøb og voldgiftslovens § 7, stk. 2 om forbrugerens beskyttelse mod forudgående voldgiftsaftaler.
Vestre Landsrets dom af 16. februar 2024 (BS-58519/2023-VLR)
Instanser: Retten i Esbjergs dom af 16. november 2023 (BS-37608/2023-ESB) → Vestre Landsret (6. afd.), skriftlig behandling.
Resultat: Byretten afviste sagen på grund af voldgiftsklausulen. Vestre Landsret ophævede afvisningen og hjemviste sagen til fortsat behandling ved byretten.
Princip: Købelovens § 4 a, stk. 8 — hvorefter køb af levende heste ikke anses som forbrugerkøb — afskærer ikke køberen fra at være forbruger efter voldgiftslovens § 7, stk. 2.
Den ledende retskildemæssige værdi af dommen ligger i landsrettens resultat: en privat køber er ikke bundet af en voldgiftsklausul indgået før tvisten opstod, når køberen er forbruger efter voldgiftsloven. Dette gælder uafhængigt af, at hestekøb ikke er forbrugerkøb efter købeloven.
Sagens faktiske substans
Sagen udsprang af et køb af en levende hest. Køberen erhvervede den 14. september 2022 hesten af et stutteri for 100.000 kr. Efter salget opstod der tvist om, hvorvidt hesten led af en mangel — nærmere bestemt slidgigt. Køberen anlagde sag ved Retten i Esbjerg med påstand om blandt andet tilbagebetaling af købesummen.
Køberskonteksten var privat køber over for erhvervsmæssig sælger. Sælgeren var et stutteri, og køberen var efter landsrettens vurdering forbruger i forhold til stutteriet. Det afgørende procesretlige spørgsmål blev imidlertid ikke, om hesten var mangelfuld, men om køberen overhovedet kunne få prøvet sagen ved domstolene.
Købskontraktens pkt. 12.3 indeholdt en voldgiftsklausul. Klausulen bestemte, at enhver tvist, der udsprang af kontrakten, skulle afgøres ved hestevoldgiften i regi af SEGES efter de almindelige regler om voldgift for heste. Klausulen var indgået samtidig med købsaftalen — og dermed før tvisten opstod.
Køberens påstand: voldgiftsaftalen var ikke bindende, fordi der var tale om en forbrugeraftale efter voldgiftslovens § 7, stk. 2 — uafhængigt af købelovens definition af forbrugerkøb.
Det juridiske princip
Det centrale princip i U.2024.2140 V er, at købelovens § 4 a, stk. 8 ikke afskærer en hestekøber fra at være forbruger efter voldgiftslovens § 7, stk. 2.
Voldgiftslovens § 7, stk. 2 bestemmer, at en voldgiftsaftale, der er indgået før tvisten opstod, ikke er bindende for forbrugeren i sager om forbrugeraftaler. Bestemmelsen beskytter forbrugeren mod på forhånd at blive afskåret fra domstolsadgang gennem et standardvilkår om privat tvistløsning. Forarbejderne knytter forbrugeraftalebegrebet til forbrugeraftalelovens definition: en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Købelovens § 4 a, stk. 8 bestemmer derimod, at køb af levende heste ikke anses som forbrugerkøb. Bestemmelsen blev indført for at undtage hestekøb fra købelovens særlige forbrugerkøbsregler, navnlig formodningsreglen og det forbrugerretlige mangelsregime. Forarbejderne fremhæver de særlige forhold ved hestehandel: dyrlægeundersøgelser, standardkontrakter, specialiseret marked og et andet styrkeforhold end i traditionelle forbrugerkøb.
Landsrettens principielle sondring er derfor: Et køb af en levende hest kan være undtaget fra købelovens forbrugerkøbsregler, men stadig være en forbrugeraftale i voldgiftslovens forstand.
Sondringen er kritisk, fordi den afgør adgangen til domstolene. Hvis sælgers synspunkt havde fået medhold, ville § 4 a, stk. 8 ikke blot ændre mangels- og bevisbyrdereglerne; den ville også gøre forudgående voldgiftsklausuler bindende for private hestekøbere. Landsretten afviste denne udvidende læsning. Efter ordlyden og forarbejderne til § 4 a, stk. 8 fandt landsretten, at bestemmelsen ikke regulerer anvendelsesområdet for voldgiftslovens § 7, stk. 2.
Sådan griber jeg det an
Jeg starter med at afklare, om du er forbruger i voldgiftslovens forstand, og hvornår voldgiftsaftalen blev indgået.
Er begge dele på din side, kan klausulen som udgangspunkt ikke binde dig, og sagen kan føres ved domstolene.
Næste i serienVoldgift i hestesager: procesøkonomien og retshjælpsforsikringen2 min. læsningStår du over for voldgift?
- Vælg ydelse.
- Udfyld dine oplysninger. Det er gratis og uforpligtende.
- Vi ringes ved og snakker om din situation, og hvad der skal ske herefter.
- Du modtager en skriftlig ordrebekræftelse med pris og omfang, som skal accepteres, før arbejdet startes, og før du er forpligtet.
Andre artikler om køb og salg af heste
- Privat retshjælpsforsikring: police, dækning og selvrisikoRetshjælpsforsikring kan dække omkostninger ved visse private tvister. Her er, hvilken police tvisten hører under, hvad den typisk dækker, og hvad du selv betaler.3 min. læsning
- SEGES-kontrakten: erklæringen og købers undersøgelseBlanketten ser ud som en formalitet. Her er erklæringen, der følger med, og hvad du skriver under på i § 4 om at have undersøgt hesten.4 min. læsning
- Mangler ved hest: hvad er en mangel, og hvad kan du kræve?Hesten halter tre uger efter leveringen. Her er, hvornår det er en mangel, og hvad du som køber kan kræve.3 min. læsning
- Hestekøb efter 2022: forbrugerkøb eller civilkøb?Efter 1. januar 2022 er køb af levende heste ikke forbrugerkøb. Her er, hvad lovændringen betyder for bevisbyrde og frister.3 min. læsning
Se alle artikler om køb og salg af heste
Kilder
Lovgivning
- Forbrugeraftaleloven, lovbekendtgørelse nr. 1184 af 28. september 2025
- Købeloven, lovbekendtgørelse nr. 1853 af 24. september 2021
- Voldgiftsloven, lov nr. 553 af 24. juni 2005
Retspraksis
U 2024.2140 V