SEGES-kontrakten: erklæringen og købers undersøgelse

De fleste hestehandler i Danmark skrives på SEGES' købekontrakt. Den fylder én side, den er gratis, og den bliver typisk udfyldt på stalden med hesten stående ved siden af.

Papiret afgør mere, end formatet antyder. Fire af bestemmelserne flytter risiko mellem parterne, og bilaget bagved spørger om netop de forhold, landsretterne har afgjort hestesager på.

Sælger-køber-erklæringen er en tjekliste fra retspraksis

Sammen med kontrakten følger en erklæring, udgivet og godkendt af Den Danske Dyrlægeforening og SEGES Heste. Den stiller 19 spørgsmål til sælger og seks til køber, og den er frivillig: kontraktens § 3 har et Ja/Nej-felt om, hvorvidt den er udfyldt og vedlagt.

Læser du spørgsmålene ved siden af hestedommene fra landsretterne, ligner det ikke tilfældigheder.

Erklæringen spørger derudover om kolik, hoste, åndedrætsbesvær, operationer, sømmereksem, unoder som krybbebidning og vævning, hovedrysten, medicinsk behandling de seneste tre måneder, forsikringsforbehold og vaccination.

§ 4: du skriver under på at have undersøgt hesten

Kontraktens § 4 indeholder tre erklæringer, som står fortrykt i formularen:

Konstruktionen knytter an til købelovens § 47. Efter bestemmelsen kan køberen, hvis han har undersøgt salgsgenstanden eller »uden skellig grund undladt at efterkomme sælgerens opfordring til at undersøge den«, ikke påberåbe sig mangler, »der ved sådan undersøgelse burde være opdaget af ham«, medmindre sælgeren har handlet svigagtigt.

Opfordringen står altså skrevet i formularen på forhånd. Underskriver køber uden at have fået undersøgelsen lavet, har han samtidig bekræftet at være blevet opfordret til det.

SEGES' egen vejledning trækker konsekvensen skarpt op: ved manglende eller mangelfuld undersøgelse efter opfordring fra sælger anses køber for at have accepteret risikoen for de forhold, som kunne være opdaget ved undersøgelsen.

Hvor langt rækker købers undersøgelsespligt?

Her ligger den tvist, jeg oftest ser rejst mod en køber. Argumentet lyder: manglen kunne være konstateret ved en røntgenundersøgelse, du fik ikke lavet røntgen, altså er du afskåret fra at påberåbe dig den.

Jeg mener ikke, bestemmelsen rækker så langt. To ting taler imod.

For det første knytter § 47 præklusionen til, hvad der burde være opdaget ved sådan undersøgelse. Det afgrænser kravet til den sædvanlige undersøgelse, og hvilke krav der kan stilles til undersøgelsens omfang, afhænger af en konkret vurdering, hvor blandt andet køberens sagkundskab indgår, jf. U 1945.552 V. Skjulte fejl, altså forhold, som ikke kunne konstateres ved en sædvanlig undersøgelse, afskærer ikke mangelsbeføjelserne.

For det andet er opfordringen i § 4 generisk. Den står fortrykt i enhver kontrakt og er ikke rettet mod noget bestemt ved den hest, handlen angik. En standardformulering, der nævner røntgen af ben, ryg, hals og nakke, kan efter min opfattelse ikke i sig selv gøre enhver specialundersøgelse obligatorisk. Skal en manglende røntgenundersøgelse bebrejdes køberen, må der have været konkrete holdepunkter forud for handlen, som gav anledning til at få den lavet.

Sammenligningen med fast ejendom er nærliggende. En køber af en grund kan ikke mødes med, at han skulle have fået udført vidtgående jordbundsundersøgelser, og at han derfor ikke kan påberåbe sig en forurening, der senere viser sig. Undersøgelsespligten angiver i første række det, der lader sig konstatere ved en sædvanlig gennemgang.

Det er min vurdering, ikke en afgjort retstilling, og modparten vil argumentere anderledes. Men det er værd at vide, at spørgsmålet er åbent, hvis argumentet bliver rejst mod dig.

Sådan griber jeg det an

Jeg gennemgår kontrakten og erklæringen sammen med dig, før du skriver under, og ser på, hvad § 4 betyder for netop din handel.

Samtidig drøfter vi, hvilken veterinærundersøgelse der giver mening, så undersøgelsespligten ikke bliver brugt imod dig.

Andre artikler om køb og salg af heste

• Privat retshjælpsforsikring: police, dækning og selvrisikoRetshjælpsforsikring kan dække omkostninger ved visse private tvister. Her er, hvilken police tvisten hører under, hvad den typisk dækker, og hvad du selv betaler.3 min. læsning
• Mangler ved hest: hvad er en mangel, og hvad kan du kræve?Hesten halter tre uger efter leveringen. Her er, hvornår det er en mangel, og hvad du som køber kan kræve.3 min. læsning
• Hestekøb efter 2022: forbrugerkøb eller civilkøb?Efter 1. januar 2022 er køb af levende heste ikke forbrugerkøb. Her er, hvad lovændringen betyder for bevisbyrde og frister.3 min. læsning
• Veterinærundersøgelsen og sælgers oplysningspligtHvad dyrlægen så, og hvad sælger vidste, afgør ofte sagen. Her er den juridiske betydning af begge dele.3 min. læsning

Se alle artikler om køb og salg af heste