Sommerhus og fritidshus
Det får du
Et fritidshus handles med de samme dokumenter som en villa, men med egne regler for, hvad huset må bruges til, hvor meget det må lejes ud, og hvem der kan stå som ejer. Jeg gennemgår handlen og de særlige forhold, før du er bundet.
- Anvendelsen - sommerhusområdets regler, vinterophold og pensionistreglen
- Købsaftalen - og handlens dokumenter
- Tilstandsrapport og ejerskifteforsikring - ordningen gælder også fritidshuse
- Udlejning - hvad du må, og hvornår det kræver tilladelse
- Grunden - strandbeskyttelse, kloak, vej, servitutter og grundejerforening
- Rådgivningssamtale - skriftlig anbefaling og berigtigelse af handlen
Vil du have mig på som rådgiver, beder du blot mægleren om at indføre mine oplysninger i købsaftalen, så kommer advokatforbeholdet med. Du kan videregive:
Advokatfirmaet Faurholt Møller
Advokat Martin Faurholt Møller
mfm@advokat-fm.dk
42 36 41 11
Underskriver du købsaftalen med mit navn i, er du ikke bundet, før jeg har godkendt handlen. Jeg sender dig en ordrebekræftelse, når handlens dokumenter er modtaget fra mægleren.
Du er også altid velkommen til at ringe først og drøfte handlen med mig inden.
Sådan foregår det
Sådan arbejder jeg
Gratis vurdering
Ring eller skriv. Den indledende vurdering er gratis og uforpligtende, og du får svar inden for 4 timer på hverdage.
Prisen er afklaret på forhånd
Du får en ordrebekræftelse med pris og omfang, før arbejdet går i gang, så der ikke kommer uforudsete udgifter. Sig til sælger eller mægler, at jeg er din rådgiver, så kommer et advokatforbehold ind i købsaftalen.
Jeg gennemgår papirerne
Du får mine observationer og forslag til forbehold før mødet. Materialet går kun til dig.
Vi træffer beslutningen sammen
På mødet går vi igennem, hvad du overtager. Derefter godkender vi, genforhandler eller træder ud, mens handlen stadig er betinget.
Faglige artikler
Bliv klogere på, hvad der gælder
Spørgsmål og svar
Ofte stillede spørgsmål
Må jeg bo i mit sommerhus hele året?
Som udgangspunkt nej. En bolig i et sommerhusområde må bortset fra kortvarige ferieophold ikke anvendes til overnatning fra den 1. november til udgangen af februar, jf. planlovens § 40. Pensionister har dog en personlig ret til helårsbeboelse efter 1 års ejerskab, jf. § 41, og retten omfatter også efterlønsmodtagere og personer på 60 år og derover, der får pension.
Gælder huseftersynsordningen og fortrydelsesretten også for sommerhuse?
Ja. Reglerne gælder, når ejendommen hovedsagelig er bestemt til beboelse for køberen, og det omfatter også fritidshuse, jf. § 1 i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Får du tilstandsrapport, elinstallationsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring inden aftalen, hæfter sælger som udgangspunkt ikke for bygningens skjulte fejl. Fortrydelsesretten på 6 hverdage gælder også, men koster en godtgørelse på 1 pct. af købesummen, jf. lovens §§ 8 og 11. Et advokatforbehold er gratis at bruge.
Må jeg leje sommerhuset ud, når jeg ikke selv bruger det?
Du må gerne leje dit sommerhus ud til ferieophold i et begrænset omfang. Erhvervsmæssig udlejning eller udlejning i mere end 1 år kræver derimod tilladelse, jf. sommerhuslovens § 1, og i vinterperioden må udlejning til skiftende feriegæster højst udgøre 9 uger i alt, jf. planlovens § 40, stk. 3.
Kan et selskab købe et sommerhus?
Ikke uden tilladelse. Selskaber, foreninger og andre sammenslutninger må kun erhverve fast ejendom uden tilladelse, hvis ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse eller i erhvervsøjemed, jf. sommerhuslovens § 8, og skødet kan ikke tinglyses uden tilladelsen eller en erklæring om, at den ikke er nødvendig. Et sommerhus til familiens eget brug skal derfor købes privat.
Hvad koster en advokat ved køb af sommerhus?
Hos mig 7.995 kr. inkl. moms, det samme som ved villa og ejerlejlighed. Prisen dækker gennemgang af købsaftale og handlens dokumenter, de særlige fritidshusregler om anvendelse og udlejning, forhandling med sælger og mægler, en rådgivningssamtale samt berigtigelse af handlen: skøde, tinglysning og frigivelse af købesummen. Tinglysningsafgiften til staten er ikke omfattet.
Gjort rigtigt fra starten. Så holder det, når det gælder.
Vil du købe et sommerhus eller fritidshus og have anvendelse, udlejning og grund afklaret, før du er bundet, eller er det noget helt tredje?
Ring på 42 36 41 11, eller udfyld formularen og få et gratis og uforpligtende svar på, om og hvordan jeg kan hjælpe, og hvad det vil koste.
- Telefon42 36 41 11
- E-mailkontakt@advokat-fm.dk
- SvartidInden for 4 timer på hverdage
Send en forespørgsel
- Forespørgslen og den efterfølgende indledende vurdering er gratis og uforpligtende
- Du bindes ikke, før du har accepteret en ordrebekræftelse med fast pris eller overslag
- Svar inden for 4 timer på hverdage
Din ydelse · fast pris inkl. moms