Syn og skøn: forældelsesfælden og hvornår det giver mening

En begæring om syn og skøn afbryder ikke forældelse, som et sagsanlæg gør. Her er fælden, og hvornår syn og skøn er det rette værktøj.

Af Martin Faurholt Møller, advokat4. oktober 20264 min. læsning

Faglig artikel
Byggeri og entreprise
Aarhus
Opdateret oktober 2026

Forældelsesfælden ved isoleret bevisoptagelse

En begæring om syn og skøn afbryder ikke forældelse, sådan som et sagsanlæg gør. Forældelseslovens § 21, stk. 4 giver i stedet en foreløbig afbrydelse: er begæringen fremsat inden fristens udløb og angår forhold af betydning for kravet, indtræder forældelse tidligst 1 år efter skønsforretningens afslutning.

Fire afgørelser viser, at både hvem der er omfattet, og hvornår forretningen er afsluttet, har voldt tvivl.

U 2013.1255 V · Vestre Landsret

Skønnet blev opgivet - fristen løb fra det tidspunkt, sagen blev hævet

K havde begæret skøn om mangler ved klinker. De nødvendige undersøgelser kunne ikke gennemføres, og K hævede sagen ved brev af 10. marts 2011. Landsretten fastslog, at forretningen dermed var afsluttet, og at kravet tidligst kunne forældes et år senere. Sagen anlagt 13. april 2011 var rettidig.

U 2015.1580 H · Højesteret

Det er ikke nok at deltage - du skal være part i skønssagen

Efter en brand blev der gennemført syn og skøn på forsikringsselskabernes anmodning. D, der mente at have et erstatningskrav mod to selskaber, deltog aktivt i forretningen, og modparterne vidste, at han var interesseret i resultatet.

Højesteret fandt alligevel ikke forældelsen afbrudt. Ordlyden kræver ved aftalt skøn, at fordringshaveren er part i aftalen, men siger intet om isoleret bevisoptagelse, og forarbejderne giver intet bidrag. Bestemmelsen blev derfor læst i lyset af forældelseslovens almindelige princip om, at afbrydelse forudsætter partsstatus. En begæring afbryder altså ikke forældelsen for den, der ikke selv er skønsrekvirent eller skønsindstævnt. Kravet var forældet.

TBB 2024.193 · Voldgiftsretten

Forbehold om supplerende spørgsmål udskød afslutningstidspunktet

Skønserklæringen forelå 30. september 2019; klageskriftet kom mere end et år senere. Kravet var alligevel ikke forældet: bygherren havde taget udtrykkeligt forbehold for yderligere spørgsmål, og entreprenøren var indforstået med, at der blev indhentet udbedringstilbud. Forretningen var derfor ikke afsluttet ved den første erklæring.

TBB 899 · Voldgiftskendelse 6. juli 2018 (sag nr. C-14433)

To grunde til frifindelse - forligets rækkevidde og for sen begæring

Efter syn og skøn om tre lejligheder i en ejendom med 14 forligte parterne sagen med formuleringen »i øvrigt i anledning af hovedentrepriseaftalen«. Da bygherren senere rejste krav om de øvrige lejligheder, omfattede forliget dem alle - med frifindelse til følge, ikke afvisning.

Voldgiftsretten tilføjede en selvstændig grund: bygherren burde allerede før forliget have kendt gulvenes eftergivelighed. Kravet var derfor forældet efter forældelseslovens § 3, stk. 2, jf. stk. 1, inden anmodningen om skøn blev indleveret tre år senere.

»Skønsforretningens afslutning« er altså ikke et fast punkt på kalenderen - det afhænger af, hvad parterne har foretaget sig. Tre ting følger heraf. Stå selv som rekvirent eller indstævnt. Tag skriftligt forbehold, hvis der kan komme supplerende spørgsmål. Vær opmærksom på, hvad et forlig efter et delskøn reelt omfatter.

Er du i en lignende situation?

Har du brug for rådgivning om, hvad der skal ske herfra i din byggesag, så kontakt mig. Den indledende vurdering er gratis og uforpligtende.

Ring 42 36 41 11 eller Send en besked

Hvornår giver syn og skøn mening?

Skønnet hører hjemme, hvor sagen står og falder på tre spørgsmål: er arbejdet mangelfuldt, hvad er årsagen, og hvad koster udbedring?

Typisk det rette værktøj

  • Fundament, sokkel, terræn - revner, sætninger, fugtoptræk, dræn
  • Vådrum og fugt - utætte membraner, fald mod afløb, rørgennemføringer
  • Tag og inddækninger - skotrender, kviste, ovenlys, undertag
  • Ekstraarbejde - uenighed om aftalegrundlag, nødvendighed og pris
  • Udbedringspris - fejlen er synlig, men parterne er uenige om prisen

Sjældent meningsfuldt

  • Tvisten er for lille i forhold til omkostningerne
  • Spørgsmålet er primært juridisk - fx aftalefortolkning
  • En sagkyndig erklæring efter retsplejelovens § 341 a kan afklare sagen hurtigere
  • Modparten har ikke haft mulighed for at forholde sig til reklamationen
  • Beviset er allerede ødelagt ved udbedring uden dokumentation

Sikr beviset inden udbedring - også når arbejdet haster. Ændres konstruktionen, før modparten og en sagkyndig har set forholdene, bliver årsagsspørgsmålet markant sværere at løfte.

Er AB 18 vedtaget i en erhvervsentreprise, udmelder Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed skønnet efter anmodning fra en part (AB 18 § 66), medmindre parterne aftaler behandling efter retsplejelovens § 343. Betænkningen bag AB 18 lagde ikke skjul på hvorfor omkostningsspørgsmålet fylder: »voldgiftssager tager tid og er omkostningstunge - ikke mindst, når der indgår syn og skøn« (betænkning nr. 1570 af 21. juni 2018, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, de almindelige bemærkninger). I forbrugersager er voldgift sjælden.

Sådan griber jeg det an

Jeg tjekker forældelsesfristen, før begæringen sendes, og noterer, hvornår sagen senest skal anlægges.

Er fristen tæt på, anlægger jeg sagen i stedet for at nøjes med en isoleret bevisoptagelse.

Tilbage til begyndelsen af serienSyn og skøn i byggesager: hvad er det, og hvorfor vejer det tungt?

Ofte stillede spørgsmål

Kan der kræves nyt syn og skøn efter en ankenævnssag?

Som udgangspunkt ja, hvis sagen anlægges ved retten efter en ankenævnsafgørelse - men retten kan afvise fornyet skøn, hvis samme tema allerede er tilstrækkeligt belyst. Afgørende er, om de nye spørgsmål reelt går ud over det første skønstema - se sagen om orangeriet ovenfor.

Kan modparten kræve syn og skøn mod min vilje?

Ja, hvis forholdet har betydning for sagen. Bevisførelse, der skønnes at være uden betydning, kan derimod ikke finde sted, jf. retsplejelovens § 341.

Hvad hvis jeg er uenig i skønserklæringen?

Supplerende spørgsmål efter retsplejelovens § 205 er den normale vej, og skønsmanden kan indkaldes til afhøring efter § 206. Vil du have skønsmanden helt af sagen på grund af habilitet, skal indsigelsen rejses straks ved udpegningen og senest én uge efter, jf. retsplejelovens § 198, stk. 4 - altså længe før du kender resultatet. De fem veje gennemgås ovenfor.

Hvilken ret skal begæringen indgives til?

Retten på det sted, hvor genstanden for forretningen findes - altså hvor byggeriet ligger, jf. retsplejelovens § 343, stk. 1. Skal beviset optages i udlandet, indgives anmodningen til den ret, hvor sagen eventuelt skulle anlægges her i landet.

Andre artikler om byggeri og entreprise

Se alle artikler om byggeri og entreprise

Kilder

Lovgivning

Retspraksis

U 2010.2230 H, U 2013.1255 V, U 2015.1580 H, TBB 2004.505, TBB 2009.196, TBB 2016.802, TBB 2024.193, TBB 2024.409, TBB 2026.111

FM
Martin Faurholt Møller
Advokat · Aarhus · Entrepriseret og byggeri

Jeg skriver om entrepriseret, klagesager over håndværkerarbejde, fast ejendom og forsikringsret. Indholdet på siden er generel faglig information og kan ikke erstatte en konkret juridisk vurdering. Har du en konkret sag, er du velkommen til at skrive eller ringe til mig for en vurdering.

Måske er det ingenting. Måske er det en sag.

Er et syn og skøn på tale i din byggesag, eller er du uenig i en skønserklæring, eller er det noget helt tredje? Ring på 42 36 41 11, eller udfyld formularen og få et gratis og uforpligtende svar på, om og hvordan jeg kan hjælpe, og hvad det vil koste.

Beskriv din sag

Udfyld felterne, så vender jeg tilbage inden for 4 timer på hverdage. Henvendelsen er uforpligtende og behandles fortroligt.

Alle felter skal udfyldes. Send ikke følsomme oplysninger i formularen. Sådan behandler jeg dine oplysninger.

Ring 42 36 41 11 Beskriv din sag