Syn og skøn: forældelsesfælden og hvornår det giver mening

Skønnet blev opgivet - fristen løb fra det tidspunkt, sagen blev hævet

K havde begæret skøn om mangler ved klinker. De nødvendige undersøgelser kunne ikke gennemføres, og K hævede sagen ved brev af 10. marts 2011. Landsretten fastslog, at forretningen dermed var afsluttet, og at kravet tidligst kunne forældes et år senere. Sagen anlagt 13. april 2011 var rettidig.

Det er ikke nok at deltage - du skal være part i skønssagen

Efter en brand blev der gennemført syn og skøn på forsikringsselskabernes anmodning. D, der mente at have et erstatningskrav mod to selskaber, deltog aktivt i forretningen, og modparterne vidste, at han var interesseret i resultatet.

Højesteret fandt alligevel ikke forældelsen afbrudt. Ordlyden kræver ved aftalt skøn, at fordringshaveren er part i aftalen, men siger intet om isoleret bevisoptagelse, og forarbejderne giver intet bidrag. Bestemmelsen blev derfor læst i lyset af forældelseslovens almindelige princip om, at afbrydelse forudsætter partsstatus. En begæring afbryder altså ikke forældelsen for den, der ikke selv er skønsrekvirent eller skønsindstævnt. Kravet var forældet.

Forbehold om supplerende spørgsmål udskød afslutningstidspunktet

Skønserklæringen forelå 30. september 2019; klageskriftet kom mere end et år senere. Kravet var alligevel ikke forældet: bygherren havde taget udtrykkeligt forbehold for yderligere spørgsmål, og entreprenøren var indforstået med, at der blev indhentet udbedringstilbud. Forretningen var derfor ikke afsluttet ved den første erklæring.

To grunde til frifindelse - forligets rækkevidde og for sen begæring

Efter syn og skøn om tre lejligheder i en ejendom med 14 forligte parterne sagen med formuleringen »i øvrigt i anledning af hovedentrepriseaftalen«. Da bygherren senere rejste krav om de øvrige lejligheder, omfattede forliget dem alle - med frifindelse til følge, ikke afvisning.

Voldgiftsretten tilføjede en selvstændig grund: bygherren burde allerede før forliget have kendt gulvenes eftergivelighed. Kravet var derfor forældet efter forældelseslovens § 3, stk. 2, jf. stk. 1, inden anmodningen om skøn blev indleveret tre år senere.