Syn og skøn: sådan foregår det, og hvad det koster

Sådan foregår det

Et skønstema, der er for snævert, giver et svar, du ikke kan bruge - og supplerende spørgsmål koster både tid og honorar. Er det for bredt, risikerer du et upræcist svar, som modparten kan læse til sin fordel.

Hvad koster det - og hvem betaler til sidst?

Der findes ingen officiel takst. Disse budgetspænd stammer fra min egen praksis.

Dertil kommer retsafgift, advokatens arbejde med begæring og skønstema, håndværkerudgifter til åbning og retablering af konstruktioner samt eventuelle supplerende erklæringer.

Betalingen sker i to tempi. Undervejs afholdes udgifterne foreløbigt af den part, der ønsker beviset optaget, og retten kan kræve sikkerhedsstillelse (§ 343, stk. 2 sammesteds). Retten træffer imidlertid først bagefter bestemmelse om, hvem der endeligt skal betale - medmindre parterne selv har aftalt noget andet (§ 343, stk. 3 sammesteds).

Du skal altså kunne lægge ud for hele skønnet uden at vide, om pengene kommer igen, og den usikkerhed afgør ofte, om en sag overhovedet bliver ført. Hvad du kan få erstattet, hvis du vinder, er gennemgået under sagsomkostninger og procesform.

Har du privat retshjælpsforsikring, ændrer regnestykket sig. Forsikringen dækker typisk - efter forhåndsgodkendelse - egne advokatudgifter, retsafgift, nødvendige skønsudgifter og eventuelle sagsomkostninger til modparten. Selvrisikoen er typisk 10 % med et minimum på 2.500-5.000 kr.

Erhvervsmæssig brug af ejendommen, manglende forhåndsgodkendelse og sager uden rimelig udsigt til medhold falder typisk uden for dækningen. Betingelserne gennemgår jeg i artiklen om privat retshjælpsforsikring.

Må du vise skønsmanden din egen eksperts vurdering?

Udgangspunktet i retsplejelovens § 341 a er velvilligt. En erklæring om tekniske eller økonomiske forhold, som en part har indhentet hos en sagkyndig inden sagsanlægget, kan fremlægges som bevis, medmindre indholdet, omstændighederne ved tilblivelsen eller andre forhold taler imod. Fremlægger den ene part en sådan erklæring, må modparten dog svare igen med en tilsvarende.

I skønssammenhæng faldt to afgørelser om samme grundspørgsmål forskelligt ud.

Materiale, der former skønnet inden det afgives, holdes ude - skønsmanden skal danne sin egen vurdering. Materiale, der udfordrer et allerede afgivet skøn, kan komme ind, så længe kritikken er sagligt formuleret.

En sagkyndig vurdering, du har liggende, kan derfor sjældent bruges til at styre skønstemaet - men den kan være afgørende, hvis erklæringen viser sig at hvile på et mangelfuldt grundlag.

Sådan griber jeg det an

Jeg formulerer skønstemaet sammen med dig, for det er spørgsmålene, der afgør, hvad skønsmanden svarer på.

Andre artikler om byggeri og entreprise

• Klage over håndværker: reklamér og sikr bevisetEn klage virker bedst, når sagen kan afgøres skriftligt. De to første skridt er at reklamere rettidigt og at sikre beviset, før nogen udbedrer.
• Privat retshjælpsforsikring: police, dækning og selvrisikoRetshjælpsforsikring kan dække omkostninger ved visse private tvister. Her er, hvilken police tvisten hører under, hvad den typisk dækker, og hvad du selv betaler.
• Afleveringsforretning efter AB 18: den rigtige fagperson på det rigtige tidspunktAfleveringsforretningen er den dag, dine beviser bliver låst. Her er, hvad den afgør, hvorfor du skal have den rigtige fagperson med, og hvilke regler der gælder.
• Garanti på håndværkerarbejde: garanti, reklamation eller forældelse?Mange tror, at garanti er en automatisk forsikring i 5 år. Det, loven giver dig, er et krav mod håndværkeren, og garantiordningerne er et sikkerhedsnet oveni.

Se alle artikler om byggeri og entreprise