Hvor høj må naboens hæk være, og må du selv klippe?

Er det et hegn, findes der faste højder

Her bliver hegnsloven konkret på en måde, den naboretlige tålegrænse aldrig bliver. Hegnslovens § 18 angiver, hvor højt et levende fælleshegn kan kræves nedkappet, og tallene afhænger af, hvad området bruges til.

Nedkapning kan kræves én gang årligt. To ting er dog værd at bemærke ved tallene. For det første kan hegnsynet have fastsat en anden højde for netop jeres skel, og den fastsættelse går forud for de 2 m. For det andet virker højderne også nedad: efter hegnslovens § 18, stk. 7 må den vedligeholdelsespligtige ikke egenmægtigt nedkappe et levende fælleshegn under de fastsatte højder eller udtynde det så stærkt, at det mister sin lægivende virkning.

Står hegnet inde på naboens egen grund, gælder hegnslovens § 18, stk. 9: egne levende hegn kan forlanges nedkappet og klippet, så de ikke påfører naboen større ulemper end fælleshegn. Målestokken findes i lovens § 2, hvorefter egne hegn ikke må have større højde end et fælleshegn »med et tillæg svarende til afstanden fra hegnet til skellinien«. Jo længere inde på grunden hegnet står, jo højere må det være.

Den regnemåde har en yderste grænse. Efter praksis er det hegn på egen grund, som står højst 1,75 m fra skellinjen, der er omfattet af hegnslovens regler om egne hegn. Står beplantningen længere inde, falder den uden for loven, og så er der ingen højderegler at holde naboen op på.

Må du selv klippe naboens grene?

Det korte svar er: nogle af dem. Hegnsloven giver ganske vist en klipperet, men den er snævrere, end de fleste går ud fra, og loven placerer selv resten hos domstolene.

Den sidste række er den, folk oftest støder på, og den er værd at læse ordret. Om grene, som fra andre bevoksninger end skove vokser ind over hegnet til nabogrunden i større højde end angivet i stk. 2, »kan kappes eller forlanges kappet, afgøres af domstolene«.

Det er altså loven selv, der lægger det spørgsmål uden for hegnsynet. Den udbredte forestilling om, at alt, hvad der hænger ind over skellet, frit kan klippes, har ikke hjemmel i hegnslovens § 19, stk. 2. Bestemmelsen handler om grene, der beskadiger hegnet eller spærrer for nødvendig færdsel med maskiner, ikke om grene, der skygger eller drysser.

Går du i gang alligevel, er der to risici. Du kan blive mødt med et erstatningskrav for beskadigelse af beplantningen. Og hvis sagen senere skal afgøres, har du selv fjernet det bevis, den skulle afgøres på.

At vedligeholde en hæk giver ikke hævd på jorden under den

Klipperetten i hegnslovens § 19, stk. 6 har en konsekvens, der rækker ud over selve klipningen. Fordi loven giver dig ret til at klippe din side, er klipningen ikke en uretmæssig råden over naboens jord. Og uretmæssig råden er netop betingelsen for at vinde hævd, jf. Danske Lov 5-5-1.

Det blev afgjort i en sag om en hæk plantet 40 cm inde på den ene grund. Naboerne havde klippet deres side i mere end tyve år og mente at have vundet ejendomshævd frem til hækkens midte. Byretten gav dem medhold. Østre Landsret nåede det modsatte resultat: den råden, de havde udøvet, var ikke tilstrækkelig, og anden særlig råden over jordstykket havde ikke fundet sted, jf. UfR 2015.120 Ø.

Bemærkelsesværdigt er det, at sagen nåede gennem to retsinstanser, uden at hegnslovens § 19, stk. 6 blev inddraget, en bestemmelse der peger direkte på svaret, og som Berg fremhæver netop som eksempel på, at hegnsreglerne overses i retssager, også hvor de er afgørende for udfaldet.

Andre artikler om naboret og skel

• Privat retshjælpsforsikring: police, dækning og selvrisikoRetshjælpsforsikring kan dække omkostninger ved visse private tvister. Her er, hvilken police tvisten hører under, hvad den typisk dækker, og hvad du selv betaler.
• Den naboretlige tålegrænse: hvornår er naboen gået for langt?Skygge, indkig, støj, genskin, mobilmast: hvornår skal du tåle det? Her er Højesterets test, og de domme, der definerer praksis.
• Erstatning eller fjernelse: hvad kan du kræve af naboen?Er tålegrænsen overskredet, kan du kræve erstatning eller at generne stopper. Her er, hvad der afgør det, også når generne var der, da du købte.
• Beviser og syn og skøn i nabosagerEn nabosag vindes på beviser. Her er, hvad du bør samle, og hvorfor syn og skøn ofte er det afgørende bevismiddel.

Se alle artikler om naboret og skel