Hegnsynet: sådan foregår det, og fristerne

Hegnsynet og fristerne

Hegnsynet nedsættes i hver kommune og består af tre medlemmer, hvoraf mindst ét skal være plantningskyndigt, jf. hegnslovens § 27. I kommuner med bymæssig bebyggelse på 1.000 indbyggere eller derover skal der tillige være et bygningskyndigt medlem.

Det er værd at hæfte sig ved, for det siger noget om, hvad forretningen er. Sagen bliver bedømt af folk med fagkundskab om netop beplantning og bebyggelse, og deres kendelse er bindende, indtil den eventuelt ændres af en domstol.

Kendelsen låser sagen

Hegnsynet er en myndighed, ikke en uformel mægling, og forretningen er ikke en forøvelse, du kan gå om. Det, der bliver lagt frem den dag, er derimod det, en eventuel retssag kommer til at handle om. Vestre Landsret formulerede princippet i trærækkesagen, hvor ejeren havde fældet en del af træerne, efter kendelsen var afsagt:

Konsekvensen rækker længere end til den, der fælder. Efter forarbejderne kan parterne ikke under retssagen inddrage krav, der ville kræve, at retten tog stilling til forhold, som ikke har foreligget for hegnsynet. Det, der ikke kom frem ved hegnsynsforretningen, er altså vanskeligt at reparere bagefter.

Dertil kommer fristerne. Hegnssager omfattet af loven kan som udgangspunkt ikke indbringes for domstolene, før hegnsynet har truffet afgørelse, jf. hegnslovens § 43, stk. 1, 1. pkt. Og er kendelsen først afsagt, kan den indbringes senest 4 uger efter, at den er meddelt, med mulighed for undtagelsesvis at få adgang senere, hvis der ansøges inden 6 måneder, jf. lovens § 43, stk. 2.

Hegnsynet kan springes over, men kun efter aftale

Bestemmelsens 2. pkt. rummer en undtagelse, der er værd at kende. Når en tvist først er opstået, kan parterne aftale, at den indbringes direkte for domstolene uden om hegnsynet. Efter forarbejderne kan en sådan aftale ikke indgås på forhånd; den skal komme efter, at uenigheden er en realitet.

Aftalen behøver ikke være udtrykkelig. Anlægger den ene part sag, og protesterer den anden ikke mod, at domstolene behandler den, anses parterne stiltiende at have aftalt overspringelse. Sådan gik det i en sag om et 40 meter langt raftehegn ved Aarhus, hvor Vestre Landsret fremhævede, at ingen af parterne havde gjort gældende, at sagen skulle for hegnsynet, jf. MAD 2010.907 V.

Muligheden er ikke uden pris. Berg har peget på, at parterne ved at springe hegnsynet over samtidig fravælger en hurtig afgørelse af en konflikt, hvor begge normalt er bedst tjent med, at den slutter. Hertil kommer, at netop spørgsmålet om hegnsfunktion er et juridisk skøn, loven har henlagt til de sagkyndige hegnsyn, og som ikke kan gøres til genstand for syn og skøn.

Nogle centimeter er ikke nok

Samme sag illustrerer noget andet. Hegnet var tænkt opsat helt på egen grund, men ramte to steder 3 og 4 cm ind over skellet, og naboen krævede det nedtaget. Han fik ikke medhold. Der gælder i hegnssager som i andre nabosager en bagatelgrænse, og landsretten lagde vægt på, at overskridelsen var punktvis og ubetydelig, jf. MAD 2010.907 V.

Regningen blev den egentlige lære. Naboen havde fået udmeldt syn og skøn ved landinspektør for at dokumentere de få centimeter, men hegnsejeren havde allerede erkendt overskridelsen, så erklæringen var unødvendig, og udgiften endte hos den, der havde bestilt den.

Bistand og retshjælpsforsikring

Retshjælpsdækning kan komme på tale i nabotvister, men det er forsikringsselskabet, der træffer beslutningen, og vilkårene står i din egen police. To forhold er værd at kende. For det første forudsætter anmeldelse efter branchens fælles betingelser, at en advokat har påtaget sig sagen; du kan ikke selv anmelde og få omkostningerne dækket bagefter. For det andet vægter selskabet sagens udsigter, når dækning skal bevilges, og en hegnsynskendelse, der allerede er faldet ud til den forkerte side, indgår i det billede.

Jeg bistår både ved hegnsynsforretningen og ved en efterfølgende domstolsprøvelse. Hvad der giver mening i din sag, kan afklares på et telefonopkald. Læs mere om dækningen i guiden om privat retshjælpsforsikring.

Andre artikler om naboret og skel

• Privat retshjælpsforsikring: police, dækning og selvrisikoRetshjælpsforsikring kan dække omkostninger ved visse private tvister. Her er, hvilken police tvisten hører under, hvad den typisk dækker, og hvad du selv betaler.
• Den naboretlige tålegrænse: hvornår er naboen gået for langt?Skygge, indkig, støj, genskin, mobilmast: hvornår skal du tåle det? Her er Højesterets test, og de domme, der definerer praksis.
• Erstatning eller fjernelse: hvad kan du kræve af naboen?Er tålegrænsen overskredet, kan du kræve erstatning eller at generne stopper. Her er, hvad der afgør det, også når generne var der, da du købte.
• Beviser og syn og skøn i nabosagerEn nabosag vindes på beviser. Her er, hvad du bør samle, og hvorfor syn og skøn ofte er det afgørende bevismiddel.

Se alle artikler om naboret og skel