De fem konflikter der går igen i byggesager
Fem konflikttyper går igen i byggesager. Find den, der ligner din.
| Konfliktpunkt | Hvad betyder tvisten typisk? | Juridisk problemstilling |
|---|---|---|
| Pris / ekstraarbejde | Entreprenøren kræver betaling ud over kontraktsummen for ændringer, uklart projektmateriale eller forudsætningssvigt | Er det kontraktarbejde, ændringsarbejde eller reelt ekstraarbejde? Se AB 18 §§ 23-26 om ændringer, regulering og hindringer i udførelsen |
| Tid / forsinkelse | Bygherren kræver dagbod eller erstatning; entreprenøren kræver tidsfristforlængelse eller forlænget byggetid | Hvem bærer årsagen: entreprenør, bygherre, vejrlig, projektfejl eller flere på én gang? Se AB 18 §§ 39-40 |
| Mangler | Bygherren mener at arbejdet ikke er kontraktmæssigt udført | Er det en mangel, en projektfejl, almindelig tolerance, slid eller udokumenteret krav? Se AB 18 §§ 47-49 |
| Tilbageholdelse af betaling | Bygherren holder betaling tilbage på grund af mangler, forsinkelse eller modkrav | Er tilbageholdet proportionalt, konkret og knyttet til et dokumenterbart krav? Betalingsregimet findes navnlig i AB 18 § 36 |
| Manglende sikkerhedsstillelse | Entreprenøren eller bygherren stiller ikke den aftalte sikkerhed | Er sikkerheden krævet, rettidigt forlangt og omfattet af aftalen? Entreprenørens sikkerhed er reguleret i AB 18 § 9 |
Ekstraarbejde uden godkendt aftaleseddel
En underentreprenør krævede betaling for ekstraarbejder, selv om kontrakten krævede forudgående skriftlig godkendelse ved aftaleseddel. Flere aftalesedler var ikke underskrevet. Entreprenøren gjorde gældende, at arbejdet var udført og derfor skulle betales; modparten bestred dokumentation og godkendelse. Sagen viser, at skriftlighedskrav ikke altid er gyldighedsbetingelse, men manglende aftalesedler gør beviset tungt. Ekstraarbejde bør dokumenteres før, under og efter udførelsen.
Tilbageholdelse af restentreprisesum var uberettiget
En bygherre tilbageholdt betaling under henvisning til påståede mangler ved bl.a. asfaltopbygning, kantstensarbejde, kostet beton og kvalitetssikringsmateriale. Sagen viser, at tilbageholdelse kræver et konkret og dokumenterbart grundlag. Hvis mangelskravet ikke kan bevises, kan tilbageholdet i sig selv blive den økonomiske hovedrisiko.
Er du i en lignende situation?
Har du brug for rådgivning om, hvad der skal ske herfra i din byggesag, så kontakt mig. Den indledende vurdering er gratis og uforpligtende.
Ring 42 36 41 11 eller Send en beskedBevis i byggesager
Mange byggesager afgøres af, hvem der kan dokumentere sin version. Det skriftlige spor vejer tungest: aftaler, byggemødereferater, aftalesedler, mails og datostemplede fotos. Ved teknisk uenighed er syn og skøn det egentlige bevismiddel, og skal beviset sikres, før en retssag anlægges, sker det ved isoleret bevisoptagelse.
I motiverne til retsplejelovens revision af syn og skøn hedder det sig, at instrumentet tilgodeser »en parts interesse i at få en bestemt kendsgerning fastslået«, jf. lov nr. 737 af 25. juni 2014. Det sker »frem for at henvise parten til at anlægge sag med påstand om anerkendelse eller om et krav, der (endnu) ikke lader sig præcisere«. Er en part »i fare for at miste sit bevis«, taler det for at få beviset optaget nu.
Bevisoptagelsen sker da »inden sag er anlagt, og inden det vides, om der overhovedet vil blive anlagt en sag«, hedder det samme sted. I en byggesag er det ofte præcis situationen: manglen skal udbedres nu, men udbedringen fjerner beviset.
AB 18-udvalget bygger på samme erfaring. Efter Betænkning nr. 1570 af 21. juni 2018, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er det »af afgørende betydning«, at »eventuelle mangler afdækkes og afhjælpes, mens byggeriet pågår«. Dokumentationen skal altså sikres løbende - den kan sjældent rekonstrueres, når striden først er brudt ud.
Læs mere om, hvornår syn og skøn giver mening, hvad det koster, og hvad din egenbetaling er med en retshjælpsforsikring, i artiklen om syn og skøn i byggesager.
Kilder
Lovgivning
- AB 18, vejledning nr. 9632 af 10. august 2018
- AB-Forbruger
- ABT 18, vejledning nr. 9022 af 9. januar 2019
- Forældelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015
- Retsplejeloven, lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025
- Voldgiftsloven, lov nr. 553 af 24. juni 2005
Retspraksis
U 2019.3353 V, TBB 2018.257, TBB 2020.768, TBB 2025.376, TBB 2025.877, TBB 2026.103