Hvor langt går rettens vejledningspligt?
Møder du op uden advokat ved byretten, skal retten vejlede dig om, hvad du bør foretage for at oplyse sagen og varetage dine interesser, jf. retsplejelovens § 339, stk. 4. Ordlyden er en pligt, ikke en mulighed.
Grænsen sættes af din modpart. Retten bør ikke vejlede dig om din materielle retsstilling, uden at modparten kan være til stede eller få det skriftligt, og den slags vejledning lægges derfor typisk i et telefonmøde, hvor begge parter kan deltage, eller sendes på skrift med kopi til den anden side.
Ringer retten derimod til dig alene for at få et faktisk forhold oplyst, er der intet i vejen for det. Skellet ligger i, om samtalen rådgiver dig om, hvordan du står, eller blot henter en oplysning.
Alt, hvad retten har indhentet fra din modpart eller fra tredjemand, skal du orienteres om. Får du ikke det, så bed om det.
Er vejledningen mangelfuld, kan det i sig selv føre til, at dommen hjemvises til fornyet behandling.
Er du i en lignende situation?
Har du brug for rådgivning om, hvad der skal ske herfra i din sag, så kontakt mig. Den indledende vurdering er gratis og uforpligtende.
Ring 42 36 41 11 eller Send en beskedOtte spørgsmål, før du møder selv
Rettens vejledningspligt er reel, og den rækker længere, end de fleste regner med. Den rækker bare ikke ind i de valg, der afgør sagen, og det er dem, du selv skal træffe. Kan du svare på alle otte, står du godt.
- Har du forstået reglen rigtigt? Det er det ene spørgsmål, du ikke kan svare på selv. En bestemmelse betyder sjældent kun det, der står i den: baggrundsretten udfylder, hvor loven tier, præceptive regler begrænser, hvad der overhovedet kan aftales, og retspraksis afgør, hvordan ordene skal læses. Dertil kommer frister, der ikke står i den paragraf, du har fundet. Har du læst reglen forkert, viser det sig ved dommen.
- Er din påstand sat rigtigt? Retten kan ikke tilkende dig mere, end du har påstået, og kan kun tage hensyn til de anbringender, du selv har gjort gældende, jf. retsplejelovens § 338. En påstand, der er sat for lavt eller for snævert, retter ingen op på undervejs.
- Ved du, hvad du skal bevise? Spørgsmålet er ikke, hvad der er sket, men hvilke faktiske forhold der juridisk skal godtgøres, før du får medhold, og de to falder sjældent sammen.
- Kan du få lov at føre dit bevis? Bevisførelse kræver rettens tilladelse, og du skal kunne forklare, hvorfor netop det vidne eller det dokument har betydning, jf. § 403.
- Kan du formulere spørgsmålene til skønsmanden? Eller læse rettens udkast og se, hvad der mangler? Et forkert stillet spørgsmål giver et svar, du ikke kan bruge, jf. § 404.
- Hvad gør du med et forligstilbud? Kan du vurdere, om afslaget udsætter dig for at betale modpartens omkostninger, selv om du vinder, jf. § 312, stk. 4?
- Er du sikker på, at sagen hører hjemme i den forenklede proces? Og har du regnet på, hvad din retshjælpsdækning gør ved svaret?
- Hvad er din plan, hvis modparten møder med advokat? Retten skal vejlede dig om, hvad du bør foretage, men den skal ikke føre din sag, og den må ikke rådgive dig om din retsstilling, uden at modparten hører med.
Kravet er lille, faktum er ubestridt, og uenigheden angår en regel, retten anvender af sig selv. Dér kan en forkert forståelse hos dig ikke ændre udfaldet.
Hvornår det sjældent gør: når sagen kræver syn og skøn, når beløbet nærmer sig grænsen for den forenklede proces, når modparten er en professionel part med fast advokat, eller når du har en retshjælpsforsikring, du ikke får brugt.
Loftet over advokatomkostninger
I sager om krav på højst 5.000 kr. erstattes udgifter til advokatbistand med højst 1.500 kr. eksklusive moms, og for krav mellem 5.000 og 10.000 kr. er loftet 2.500 kr., jf. § 408, stk. 2. Bestemmelsen kan ikke fraviges ved aftale, før tvisten er opstået.
Over 10.000 kr. gælder de almindelige regler i kapitel 30 igen. Loftet rammer altså kun de mindste sager, men det rammer hårdt.
Derover måles der på noget helt andet end i en almindelig sag. Hvor proceduretabellen tager udgangspunkt i sagens værdi, udmåles omkostningerne i den forenklede proces efter hovedforhandlingens varighed: en hovedforhandling på indtil to timer udløser 4.110 til 6.165 kr. eksklusive moms, tre timer 9.250 kr., og varer den længere, lægges der 2.055 kr. til pr. påbegyndt time. Sådan står det i landsretspræsidenternes notat af 16. december 2025, der gælder fra 1. januar 2026.
Beløbet inkluderer forberedelsen. Tag en sag til 90.000 kr., hvor forberedelsen har taget uger, og hovedforhandlingen to timer: omkostningerne kan da udmåles til højst 6.165 kr. Den samme sag uden for kapitel 39 ville ligge i intervallet 13.000 til 43.000 kr. Det er den forskel, der gør procesformen til et økonomisk spørgsmål og ikke kun et processuelt.
Sådan griber jeg det an
Vil du føre sagen selv, kan jeg hjælpe med de dele, der er sværest: påstanden, beviserne og spørgsmålene til en eventuel skønsmand.
Så betaler du kun for den hjælp, du har brug for, og står bedre, hvis modparten møder med advokat.
Tilbage til begyndelsen af serienDen forenklede proces: grænsen, og hvad du giver afkald påAndre artikler om retssager
- Ud af den forenklede proces kan betale sigDet kan betale sig at få sagen ud af småsagsprocessen. Her er hvordan, og hvorfor skønserklæringen ofte ikke bliver betalt.
- Erhvervsretshjælpsforsikring: hvad dækker den?Virksomhedens retshjælpsforsikring kan bære en stor del af en retssag. Her er, hvad den dækker, hvad den ikke dækker, og hvor grænserne går.
- Privat retshjælpsforsikring: police, dækning og selvrisikoRetshjælpsforsikring kan dække omkostninger ved visse private tvister. Her er, hvilken police tvisten hører under, hvad den typisk dækker, og hvad du selv betaler.
- Hvad koster en retssag, og hvad får du igen, hvis du vinder?Taberen betaler modpartens omkostninger. Beløbet er bare sjældent det, regningen lyder på, og i nogle sager betaler vinderen.
Kilder
Lovgivning
- Retsplejeloven, lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025
Retspraksis
U 2022.1679 V, TBB 2026.617