Arv og testamente: hvem arver, og hvad kan du selv bestemme?

Arver I hinanden uden at være gift?

Nej. Arveloven regner kun slægtninge og ægtefæller som arvinger efter loven. En samlever står ikke på listen, uanset hvor længe I har boet sammen, og uanset om I har fælles børn. Er der hverken arvinger efter loven eller efter testamente, tilfalder formuen staten, jf. arvelovens § 95, stk. 1.

Den misforståelse, jeg oftest møder, er til at forstå, for der findes faktisk en toårsregel i arveloven, og den er værd at læse rigtigt: arvelovens § 88, stk. 2 opstiller to års samliv som en gyldighedsbetingelse for et bestemt slags testamente, ikke som en arveret. To års samliv giver jer altså adgang til at skrive testamentet. Det skriver sig ikke selv.

Skal I så gifte jer i stedet? Tre forhold kan besvares entydigt, og de trækker samme vej: ægtefæller er fritaget for boafgift efter boafgiftslovens § 3, litra a, kun ægtefæller kan sidde i uskiftet bo efter arvelovens § 17, og et testamente kan ikke give en samlever ægtefællens tvangsarv, fordi arvelovens § 87, stk. 3 udtrykkeligt fravælger § 10. Om ægteskab samlet set er det rigtige for jer, afhænger imidlertid af mere end arveret.

Vil I sikre hinanden uden at gifte jer, er redskabet et udvidet samlevertestamente efter arvelovens § 87. Det lader jer arve hinanden, som var I ægtefæller. To grænser bør I kende på forhånd: det kan ikke give jer uskiftet bo, jf. § 87, stk. 2, og det bortfalder, hvis I gifter jer med hinanden, jf. § 89. Ophører samlivet på grund af uoverensstemmelser, anses testamentet desuden for tilbagekaldt efter § 67, stk. 3.

Hvem arver, hvis du intet skriver?

Dine børn er de nærmeste arvinger og arver lige, jf. arvelovens § 1. Er et barn død, træder barnets børn i dets sted.

Efterlader du dig både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen efter arvelovens § 9, stk. 1, og børnene deler den anden halvdel. Efterlader du dig ægtefælle og ingen børn, arver ægtefællen alene.

Har du hverken børn, ægtefælle eller andre arvinger efter loven, går formuen til staten. Det er den situation, hvor et testamente flytter mest, fordi du kan give alt til de mennesker eller de formål, du selv vælger.

Hvor meget kan du selv bestemme?

Du kan ikke gøre dine børn arveløse. Du kan derimod begrænse dem betydeligt. Arvelovens § 5, stk. 1 siger, at en fjerdedel af en livsarvings arvelod er tvangsarv. De resterende tre fjerdedele kan du testere over.

Bemærk ordet arvelod. Tvangsarven er en fjerdedel af det, barnet ellers skulle have, ikke en fjerdedel af boet. Efterlader du dig ægtefælle og børn, er børnenes samlede arvelod halvdelen, og tvangsarven derfor en ottendedel af boet. Syv ottendedele kan gå til din ægtefælle. Har du ingen ægtefælle, er børnenes arvelod hele boet, og tvangsarven en fjerdedel.

Oveni kan tvangsarven beløbsbegrænses. Efter arvelovens § 5, stk. 2 kan du ved testamente begrænse arvelodden til hvert af dine børn til et bestemt beløb, som reguleres årligt efter lovens § 97. For 2026 er beløbet 1.580.000 kr., jf. bekendtgørelse nr. 1416 af 24. november 2025 om regulering af beløb i arveloven. Begrænsningen har kun betydning i store boer, den gælder kun børn og ikke ægtefællen, og den skal stå udtrykkeligt i testamentet.

Din pension følger ikke testamentet

Pensioner og livsforsikringer går som hovedregel ikke gennem dødsboet og fordeles derfor ikke af dit testamente. De udbetales til den, du har indsat som begunstiget hos selskabet, og det er en anden beslutning end den, du træffer i testamentet.

Har du ikke taget stilling, gælder selskabets standardbegunstigelse, som ofte er formuleret som nærmeste pårørende, og hvem den betegnelse så dækker, afhænger af vilkårene i netop din ordning: nogle selskaber medregner en samlever, andre gør ikke. Arveloven afgør det ikke. Det gør policen.

Efter arvelovens § 11, stk. 3 medregnes forsørgertabserstatning, livsforsikringer og pensionsydelser i beregningen af ægtefællens suppleringsarv. Store udbetalinger uden om boet kan derfor gøre suppleringsarven mindre eller helt værdiløs.

Kan den længstlevende blive boende?

Svaret afhænger af tre ting: om I er gift, om der er særbørn, og om boet kan bære det økonomisk.

Uskiftet bo kræver ægteskab. Efter arvelovens § 17 kan den længstlevende ægtefælle overtage ægtefællernes delingsformue til uskiftet bo med deres fælles livsarvinger. Fuldstændigt særeje skal derimod altid skiftes.

Efterlader den førstafdøde sig særbørn, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med samtykke fra dem, jf. arvelovens § 18, stk. 1. Det er forskellen på særbørn og fællesbørn: arven er den samme, men særbørn kan sige nej.

Uskiftet bo har desuden en pris. Arvelovens § 25, stk. 1 er kort: den længstlevende ægtefælle bliver personligt ansvarlig for den førstafdødes forpligtelser. Er der gæld, følger den med. Skal den længstlevende senere gifte sig igen, skal boet desuden skiftes efter arvelovens § 26, stk. 2, og efter samme bestemmelse kan livsarvingerne ikke give afkald på det skifte og beholde deres arveret ved siden af, hvilket i praksis betyder, at et nyt ægteskab lukker ordningen.

For ugifte kan boligen sikres ad to veje, som virker sammen: køberetten i dødsboskiftelovens § 111 a, og et testamente, der giver den længstlevende midlerne til at bruge den.

Hvad staten tager

Boafgiften er 15 procent efter boafgiftslovens § 1, stk. 1. Tilfalder arven andre end den nære familie, kommer en tillægsboafgift på 25 procent oveni efter § 1, stk. 2. Fordi tillægget beregnes efter fradrag af boafgiften, jf. lovens § 7, bliver den samlede sats 36,25 procent.

Tre forhold er værd at kende, før du regner:

• Din ægtefælle betaler ingen boafgift. Arv til en ikke frasepareret ægtefælle er fritaget efter boafgiftslovens § 3, litra a.
• Din samlever betaler kun de 15 procent, hvis I har boet sammen på fælles bopæl i de sidste to år, eller venter, har eller har haft et barn sammen. Det følger af boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d. Samlevende rammes altså ikke af tillægsboafgiften, men de arver stadig ingenting uden testamente.
• Søskende betaler 36,25 procent i 2026 og 15 procent fra 2027. Afdødes søskende bliver indsat i boafgiftslovens § 1, stk. 2 med virkning for arv, der er afgiftspligtig i 2027 eller senere. Dør du i 2026, gælder de 36,25 procent altså stadig.

Bundfradraget er det beløb, der går afgiftsfrit. Grundbeløbet står i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og reguleres efter personskattelovens § 20. Det blev forhøjet med virkning fra 1. januar 2026, og bundfradraget udgør derfor 392.300 kr. i 2026 mod 346.000 kr. året før. Samme bestemmelse fastsætter et endnu højere grundbeløb for arv, der er afgiftspligtig i 2029 eller senere, så beløbet stiger igen.

Er testamentet gyldigt?

Et testamente skrevet i et tekstbehandlingsprogram og lagt i skuffen er ikke et testamente. Arveloven kender tre former.

• Notartestamente. Oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar ved byretten, jf. arvelovens § 63. Retsafgiften er 300 kr. efter retsafgiftslovens § 33, stk. 1. Testamentet må gerne være skrevet på forhånd, for notaren skal ikke skrive det.
• Vidnetestamente. Underskrives under samtidig tilstedeværelse af to vidner, som straks efter skriver deres navne på det, jf. arvelovens § 64, stk. 1. Vidnerne må ikke være begunstigede eller nærstående til begunstigede, jf. § 64, stk. 3.
• Nødtestamente. Kan i et nødstilfælde oprettes på en hvilken som helst måde, jf. arvelovens § 65, stk. 1. Det bortfalder imidlertid, når der i tre måneder ikke har været nogen hindring for at oprette et af de to andre, jf. § 65, stk. 2.

Jeg anbefaler notartestamentet. Det bliver registreret centralt, så skifteretten finder det af sig selv, og notarens påtegning om, at du var i stand til fornuftmæssigt at oprette testamentet, gør det væsentligt vanskeligere for en utilfreds arving at bestride gyldigheden bagefter. Et vidnetestamente kan formentlig holde lige så godt, men bevisbyrden ligger et andet sted, hvis nogen først bestrider det, når du ikke længere kan svare.