Særeje: fælleseje, de fire typer særeje og ægtepagten

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller, eller kommende ægtefæller, om at fravige lovens almindelige formueordning. Den kan bestemme, at bestemte aktiver, eller hele formuen, skal være særeje i stedet for at indgå i den fælles deling.

To ting er afgørende for, at aftalen holder: den skal oprettes skriftligt, og den skal tinglyses i Personbogen. Er den ikke tinglyst, har den ingen virkning. Det gælder også mellem jer selv, ikke kun over for kreditorer og arvinger.

Fælleseje er udgangspunktet

Når I bliver gift uden at gøre andet, får I det, loven kalder delingsformue, i daglig tale fælleseje. Det betyder ikke, at I ejer hinandens ting undervejs. Hver ægtefælle råder over sit eget. Men hvis ægteskabet ophører, ved skilsmisse eller ved død, opgøres begges nettoformue, og som udgangspunkt deles den ligeligt.

Det er her, mange bliver overraskede. En virksomhed bygget op under ægteskabet, en arv der er blandet sammen med fælles økonomi, eller en større opsparing, kan alt sammen ende i delingen. Vil I have et andet resultat, skal det aftales i en ægtepagt inden situationen opstår.

De fire typer særeje

Særeje er ikke én ting. Forskellen ligger i, hvad der sker ved henholdsvis skilsmisse og død, og valget bør følge, hvad I faktisk vil opnå.

Valget lyder teknisk, men konsekvensen er konkret: den samme formue kan ende helt forskelligt afhængigt af, hvilken type I vælger. Derfor er det sjældent en standardskabelon, der løser opgaven rigtigt.

Sådan opretter I en ægtepagt

1. Bliv enige om, hvad der skal beskyttes. Et bestemt aktiv, en andel, eller hele formuen. Og om beskyttelsen skal gælde ved skilsmisse, ved død, eller begge dele.
2. Vælg den rigtige type særeje. Her afgøres, hvordan en fremtidig deling faktisk falder ud. Det er det vigtigste valg i hele processen.
3. Udform ægtepagten skriftligt. Aftalen skal være præcis. Uklar formulering skaber tvist netop dér, hvor dokumentet skulle have givet ro.
4. Underskriv og tinglys i Personbogen. Først med tinglysningen får ægtepagten virkning. Der betales et tinglysningsgebyr.

En ægtepagt kan laves før eller under ægteskabet, og den kan altid ændres eller ophæves ved en ny ægtepagt, der ligeledes tinglyses.

Testamente og fremtidsfuldmagt

Ægtepagten løser formuedelingen mellem jer. Hvem der arver, og hvem der kan handle på dine vegne, hvis du en dag ikke selv kan, står i to andre dokumenter, og de griber ind i hinanden, så det giver ofte mening at se dem under ét.

Reglerne om tvangsarv, uskiftet bo, boafgift og formkravene til begge dokumenter står samlet på siden om testamente og fremtidsfuldmagt.