Veterinærundersøgelsens juridiske betydning
Dyrlægen undersøgte hesten inden handlen, og attesten så fin ud. Nu er der alligevel noget galt, og begge parter peger på det samme papir. Det afgørende er, hvad attesten faktisk beviser, og hvem den binder.
Handelsundersøgelsen er ikke en offentlig godkendelse og ikke i sig selv en procesretlig syns- og skønserklæring. Den er et aftale- og bevismiddel: den kan være en betingelse for handlens gennemførelse, et led i købers undersøgelse efter købelovens § 47, et kontraktvilkår om risikoallokering eller et faktuelt grundlag for vurderingen af, hvad parterne vidste eller burde vide ved aftaleindgåelsen. Forarbejderne lægger netop vægt på, at der ved hestekøb sædvanligvis foretages undersøgelse af autoriseret dyrlæge.
En dyrlægeattest er som udgangspunkt en privat sagkyndig erklæring. Den kan tillægges vægt, men den har ikke samme status som et syn og skøn udmeldt af retten. Retten vurderer dens vægt efter undersøgelsens omfang, dyrlægens uafhængighed, billedmateriale, journalgrundlag og de oplysninger, sælger og køber stillede til rådighed.
Tidligere halthedsforløb og MRI-scanning ikke oplyst — loyal oplysningspligt tilsidesat
Sælger undlod at oplyse om tidligere halthedsforløb og MRI-scanning, og dyrlægen ved handelsundersøgelsen havde derfor ikke adgang til oplysninger, som kunne have begrundet yderligere undersøgelser. Landsretten statuerede tilsidesættelse af loyal oplysningspligt.
Den stærkeste nyere dom om sælgers oplysningspligt i hestehandel. Skønsmanden vurderede desuden, at den længere halthedshistorik gjorde det overvejende sandsynligt, at kimen kunne tilbageføres til før salget.
Omvendt bærer køber normalt risikoen for sin egen rådgivers vurdering.
Køber bar risikoen for egen dyrlæges vurdering
Købers dyrlæge havde vurderet røntgenbilleder uden at finde grund til bekymring; køber havde desuden fået tilbud om ældre tyske røntgenbilleder, men ønskede ikke at se dem. Landsretten fandt, at køberen bar risikoen for dyrlægens vurdering, og at sælger ikke havde handlet i strid med redelig handlemåde.
Dommen viser, at handelsundersøgelsens vægt mod sælger forudsætter, at køber selv har taget rimelige forholdsregler, herunder accepteret tilgængeligt journalmateriale.
Kontrakten bør derfor fastlægge: hvem vælger dyrlægen, hvem betaler, klinisk/røntgenologisk/udvidet undersøgelse, adgang til tidligere journaler og billeder, frist for indsigelser, om handlen er betinget af "godkendelse", hvem bærer risikoen i prøveperioden, og hvad der sker ved forbehold i attesten. Betaling er aftalefri; i praksis bør den, der bestiller undersøgelsen, udtrykkeligt påtage sig udgiften. Har du både kontrakten og handelsundersøgelsen liggende, er det de to dokumenter, jeg beder om først.
Loyal oplysningspligt og det sælger ved (eller burde vide)
Bagefter finder du ud af, at hesten har været halt før, at den har været scannet, eller at den stod stille i et halvt år. Ingen har løjet direkte. Der blev bare ikke sagt noget.
Sælgers loyale oplysningspligt er en almindelig køberetlig loyalitetspligt og i forbrugerkøb udtrykt i købelovens § 76. Efter bestemmelsen foreligger der en mangel, hvis sælger har forsømt at give køber oplysning om forhold, der havde betydning for købers bedømmelse, og som sælger kendte eller burde kende. Selv om købelovens § 76 som forbrugerregel ikke gælder direkte for hestekøb efter § 4 a, stk. 8, er princippet fortsat centralt efter almindelige regler, navnlig ved vurdering af mangel, tilsikring, svig, culpa og reklamationsindsigelser.
Ved hestesalg omfatter pligten især oplysninger om:
- Tidligere sygdoms- og halthedsforløb, diagnosticerede eller mistænkte lidelser
- Røntgenfund, MRI/scintigrafi, operationer, medicinering
- Længere pauser i ridebrug eller træning
- Tilbagevendende adfærdsproblemer (læsse-/transportproblemer, bukken, stejlen, sadel- eller ryttermodstand)
- Manglende ridebrugbarhed
- Tidligere ejer- og brugsforhold
- Avls-/kåringsforhold
- Forhold ved foder, opstaldning eller træning, hvis de konkret kan have betydning for hestens helbred eller anvendelighed
"Burde vide" vurderes konkret. En professionel sælger, træner, avler eller stutteri vil lettere blive identificeret med viden fra daglig håndtering, træningsjournaler, dyrlægebesøg og tidligere salgsforsøg. En privat sælger har ikke en generel pligt til at diagnosticere ukendte forhold, men må ikke fortie symptomer eller relevante episoder.
U 1920.501 Ø, om ko med tuberkulose solgt på auktion, illustrerer det ældre grundprincip: fortielse af kendt sygdom kan give erstatningsansvar, og tankegangen er lige så relevant i moderne hestesager.
Skal du købe eller sælge en hest?
- Vælg ydelse.
- Udfyld dine oplysninger. Det er gratis og uforpligtende.
- Vi ringes ved og snakker om din situation, og hvad der skal ske herefter.
- Du modtager en skriftlig ordrebekræftelse med pris og omfang, som skal accepteres, før arbejdet startes, og før du er forpligtet.
Andre artikler om køb og salg af heste
- Reklamation, frister og procesvalg ved hestekøbReklamerer du for sent, er kravet tabt. Her er fristerne, og hvordan sagen bedst føres, når den ikke kan forhandles på plads.4 min. læsning
- Voldgiftsklausul i hestekøb: dommen U.2024.2140 VKan en privat hestekøber afvise en voldgiftsklausul og få sagen prøvet ved domstolene? Her er dommen, sagens faktum og det juridiske princip.3 min. læsning
- SEGES-kontrakten: erklæringen og købers undersøgelseBlanketten ser ud som en formalitet. Her er erklæringen, der følger med, og hvad du skriver under på i § 4 om at have undersøgt hesten.4 min. læsning
- Mangler ved hest: hvad er en mangel, og hvad kan du kræve?Hesten halter tre uger efter leveringen. Her er, hvornår det er en mangel, og hvad du som køber kan kræve.3 min. læsning
Se alle artikler om køb og salg af heste
Kilder
Lovgivning
- Forbrugeraftaleloven, lovbekendtgørelse nr. 1184 af 28. september 2025
- Købeloven, lovbekendtgørelse nr. 1853 af 24. september 2021
- Voldgiftsloven, lov nr. 553 af 24. juni 2005
Retspraksis
U 1920.501 Ø, U 2007.2001 V, U 2008.1727 V, U 2024.2140 V