Erhvervslejeret - den store aftalefrihed
Erhvervslejeloven gælder leje af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, jf. erhvervslejeloven § 1. Derfra skiller vejene sig fra boliglejeretten. Hvor boliglejelovens regler i vidt omfang er ufravigelige til lejerens fordel, gælder erhvervslejelovens regler kun, medmindre andet er aftalt eller må anses for indeholdt i aftalen, jf. § 4, og lejens fastsættelse og regulering sker efter parternes aftale, jf. § 9. Urimelige vilkår kan dog tilsidesættes efter § 7, jf. aftaleloven § 36. Tærsklen er imidlertid høj, og bestemmelsen bør næppe indregnes som en reel sikkerhed, når kontrakten forhandles.
Bemærkningerne fremhæver, at liberaliseringen betyder, at parterne som overvejende hovedregel frit kan aftale vilkårene. Men der kan være forskel i styrkeforholdet mellem parterne, og erhvervslejemål kan løbe over mange år. § 7 er derfor en sikkerhedsventil - ikke en almindelig fortrydelsesregel.
Sondringen mellem sikkerhedsventil og fortrydelsesregel afgør, hvornår arbejdet skal lægges: en kontrakt, der bliver gennemgået inden underskrift, kan stadig forhandles, mens den samme kontrakt bagefter som udgangspunkt står ved magt med de vilkår, den nu engang fik. Forhandlingsrummet lukker med underskriften.
| Dom | Sagen kort | Læren |
|---|---|---|
| TBB 2020.715 Ø | Et lejemål blev brugt både til beboelse og til erhverv, hvilket gjorde det uklart, om lejeforholdet skulle behandles efter boliglejeloven eller erhvervslejeloven. Striden stod om kvalifikationen og dermed om hele regelgrundlaget. | Østre Landsret: kvalifikationen afhænger af den dominerende anvendelse og parternes aftalegrundlag. En forkert kvalifikation kan koste begge parter rettigheder - den ene mister boliglejerettens beskyttelse, den anden mister erhvervsleje-aftalefriheden. |
Erhvervslejekontrakten - 7 fælder før underskrift
De syv klausultyper nedenfor er dem, jeg oftest støder på i kontrakter, lejeren ikke har fået læst igennem før underskrift. Ingen af dem er ulovlige. Det er netop pointen: de er alle sammen gyldige udslag af aftalefriheden, og virkningen viser sig først år senere, når lejeren vil ud af lejemålet, sælge forretningen eller flytte.
Lejemålet er uopsigeligt for lejer i X antal år
Rammer ELL §§ 60 og 64
At forretningen går dårligt, er næppe i sig selv nok til at komme ud af klausulen, og lejeren risikerer derfor at hænge på leje, drift og istandsættelse i flere år efter, at behovet for lokalerne er væk. Gensidig uopsigelighed er der ikke noget galt i. Faren opstår, hvor kun den ene part er bundet.
§ 14-vilkårsændringsklausul
Rammer ELL §§ 14-15
Klausulen kræver skriftlighed og virker kun i lejemål, der ikke er erhvervsbeskyttede. Er begge betingelser opfyldt, mister lejeren sin forhandlingsmagt efter 8 år, og dermed som regel også den værdi, afståelsesretten repræsenterer ved et salg. Mekanikken er gennemgået nærmere længere nede.
Lejer har ingen afståelsesret
Rammer ELL § 55
Afståelsesretten følger af loven, men kan fraviges. Sker det, forsvinder muligheden for at lade en køber træde ind i lejemålet, og for en forretning, der skal sælges på et tidspunkt, er det ofte det enkeltvilkår, der flytter mest på prisen.
Lejer afleverer nyistandsat uanset stand ved overtagelse
Rammer primært ELL § 16 om vedligehold, men er i høj grad aftalestof
Regningen ved fraflytning overstiger her jævnligt depositummet. Tvisten opstår imidlertid først mange år efter underskrift, hvor ingen af parterne længere kan huske, hvordan lokalerne så ud ved indflytning, og derfor er det som regel dokumentationen fra dengang, der afgør sagen. Fotos på overtagelsesdagen er billig forsikring.
Lejer betaler alle skatter, afgifter, forsikringer og vedligehold
Rammer ELL §§ 9 og 16
Det, der ligner en driftsklausul, er reelt en overførsel af ejendomsrisiko. Udskiftning af tag, vinduer, varmesystem eller installationer kan udmærket aftales overført til lejeren i erhvervsleje, men det forudsætter en formulering, der siger, hvad der er omfattet, og hvad det koster. Står der bare "al vedligeholdelse, herunder udskiftning", har lejeren skrevet under på en regning, ingen af parterne kender størrelsen af. Det samme gælder skatterne, som over en 10-årig løbetid kan forrykke sig betydeligt.
Markedslejeregulering efter udlejers skøn
Rammer ELL §§ 9 og 13
En reguleringsmekanisme, der overlader skønnet til den ene part, ender som regel i en beviskonflikt, hvor begge sider skal betale for sagkyndige erklæringer om, hvad markedslejen egentlig er. Den udgift kan spares. Aftal i stedet mekanismen konkret fra begyndelsen: hvilke sammenligningslejemål der skal bruges, hvem der vurderer, og hvornår.
Depositum + forudbetalt leje + anfordringsgaranti
Erhvervslejeloven har ikke boliglejelovens 3-månedersloft
Depositum, forudbetalt leje og bankgaranti er tre forskellige instrumenter, der hver for sig binder kapital, og som tilsammen kan lægge beslag på halvandet års leje, før virksomheden overhovedet har åbnet. Erhvervslejeloven har ikke boliglejelovens loft. ELL § 7 og aftaleloven § 36 kan i ydertilfælde bruges mod en samlet urimelig sikkerhedsstillelse, men den vej bør du formentlig ikke regne med.
Skal lejekontrakten gennemgås?
- Vælg ydelse.
- Udfyld dine oplysninger. Det er gratis og uforpligtende.
- Vi ringes ved og snakker om din situation, og hvad der skal ske herefter.
- Du modtager en skriftlig ordrebekræftelse med pris og omfang, som skal accepteres, før arbejdet startes, og før du er forpligtet.
Andre artikler om selskab og erhverv
- § 14, afståelse og markedslejeVilkårsændringer, retten til at afstå lejemålet og reguleringen til markedsleje. Her er reglerne, og hvad der kan aftales.5 min. læsning
- Opsigelse, ophævelse og erhvervsbeskyttelseHvornår kan udlejeren opsige, og hvad beskytter lejeren? Her er reglerne, og hvor sagen føres.4 min. læsning
- Ejeraftalen: det, selskabsloven og vedtægterne ikke regulererUden ejeraftale gælder kun selskabsloven og vedtægterne. Her er, hvad aftalen skal løse: dødvande, exit og prisen på anparterne.5 min. læsning
- Entreprenørens kontrakt: aftalegrundlag, betaling og sikkerhedHvad en entreprisekontrakt til din virksomhed skal sige om aftalegrundlaget, betalingsplanen og sikkerheden, og hvornår du kan standse arbejdet, hvis kunden ikke betaler.3 min. læsning
Se alle artikler om selskab og erhverv
Kilder
Lovgivning
- AB 18, vejledning nr. 9632 af 10. august 2018
- Aftaleloven, lovbekendtgørelse nr. 193 af 2. marts 2016
- Erhvervslejeloven, lovbekendtgørelse nr. 1446 af 9. november 2022
Retspraksis
U 2002.1889 V, U 2014.909 H, TBB 2002.375, TBB 2005.260, TBB 2011.191, TBB 2014.180, TBB 2018.865, TBB 2020.447, TBB 2020.715, TBB 2021.1282