Entreprenørens ophævelse, påkrav og stadeforretning

Entreprenørens ophævelse efter AB 18 § 60

Efter AB 18 § 60 kan entreprenøren efter skriftligt påkrav ophæve i to hovedsituationer:

Den klassiske situation er manglende betaling. Entreprenøren står stærkest, når beløbet er forfaldent, ubestridt eller klart dokumenteret, og bygherren trods påkrav ikke betaler. Har bygherren en saglig og konkret indsigelse mod fakturaen, er hæveretten mere usikker.

Standsning før ophævelse. Er et forfaldent beløb ikke betalt ved fristens udløb, kan entreprenøren standse arbejdet efter AB 18 § 38. Varslet er skriftligt og på 3 arbejdsdage - dog 5 over for en offentlig bygherre eller en almen boligorganisation. Standsning er at holde sin egen ydelse tilbage og må ikke forveksles med ophævelse. Den er stadig risikabel, hvis betalingskravet viser sig ikke at være forfaldent eller tilstrækkeligt klart - og bortfalder betingelserne, skal arbejdet genoptages.

Bygherrens forsinkelse kan eksempelvis bestå i manglende projektmateriale, manglende myndighedsafklaring, manglende adgang til byggepladsen, ukoordinerede fagentrepriser, forsinkede bygherreleverancer eller beslutningsvakuum om ændringer. Entreprenøren bærer bevisbyrden for at forholdet reelt forsinker arbejdet.

Påkrav før ophævelse: krav, frist og faldgruber

Påkravet er det dokument, der senere afgør om ophævelsen var berettiget. Et påkrav bør som minimum indeholde:

• Hvilken aftale og entreprise påkravet vedrører
• Hvilken misligholdelse der påberåbes - konkret beskrevet
• Hvilken AB 18-bestemmelse der henvises til
• Hvad modparten konkret skal gøre for at bringe forholdet i orden
• Hvilken frist der gives
• At manglende efterlevelse kan føre til ophævelse
• Om ophævelsen i givet fald vil være hel eller delvis

Rimelig frist afhænger af misligholdelsens karakter:

Påkrav bør kun undlades i helt særlige tilfælde. AB 18 § 61 om konkurs, rekonstruktion og økonomisk sammenbrud kan give grundlag for ophævelse efter særlige regler uden almindeligt påkrav. Almindelig obligationsret må antages også at tillade, at påkrav undlades, hvis modparten klart og endeligt har afvist at opfylde.

Når der hæves: stadeforretningen skal indkaldes samtidig

Efter AB 18 § 63 skal ophævelse ske skriftligt, og den hævende part skal samtidig indkalde til en stadeforretning. Formålet er at fastlægge hvor langt arbejdet var kommet ved ophævelsen, hvilke arbejder der var udført, hvilke der manglede, og hvilken kvalitet det udførte havde.

Indkaldelsen skal ske samtidig med ophævelsen, og forretningen afholdes hurtigst muligt - dog tidligst én arbejdsdag efter, at indkaldelsen er kommet frem. Den korte frist er der af en grund: forretningen skal ligge før en ny entreprenør går i gang, før mangler udbedres, før materialer fjernes, og før vejrlig eller brug ændrer de faktiske forhold.

Registreringsprotokollen bør indeholde:

Møder modparten ikke op, bør forretningen gennemføres, når blot indkaldelsen skete korrekt. Efter AB 18 § 63 har den fraværende part en 5 arbejdsdages indsigelsesfrist mod protokollen fra modtagelsen. Indsigelser bør være konkrete: hvilket punkt er forkert, hvad er den korrekte registrering, og hvilken dokumentation støtter indsigelsen?

Er I uenige om selve stadet, behøver det ikke ende i en protokol, ingen kan blive enige om: efter AB 18 § 63, stk. 2 kan stadeforretningen gennemføres ved syn og skøn udmeldt af Voldgiftsnævnet, jf. AB 18 § 66. Det er ofte den hurtigste vej ud af en fastlåst situation. Læs mere om syn og skøn i byggesager.

Sådan griber jeg det an

Jeg skriver påkravet med den aftale, den misligholdelse og den bestemmelse, det vedrører, og med hvad modparten konkret skal gøre inden fristen.

Hæves aftalen, indkalder jeg samtidig til stadeforretning, så arbejdets stade bliver dokumenteret, før nogen anden går i gang.

Andre artikler om byggeri og entreprise

• Afleveringsforretning efter AB 18: den rigtige fagperson på det rigtige tidspunktAfleveringsforretningen er den dag, dine beviser bliver låst. Her er, hvad den afgør, hvorfor du skal have den rigtige fagperson med, og hvilke regler der gælder.
• Syn og skøn i byggesager: hvad er det, og hvorfor vejer det tungt?Retten udpeger en uvildig skønsmand, der besvarer sagens tekniske spørgsmål. Her er, hvad syn og skøn er, og hvorfor et skøn vejer tungere end den rapport, du selv har betalt.
• Klage over håndværker: reklamér og sikr bevisetEn klage virker bedst, når sagen kan afgøres skriftligt. De to første skridt er at reklamere rettidigt og at sikre beviset, før nogen udbedrer.
• Entreprisekontraktens vilkår: regelsæt, betaling, dagbod og ekstraarbejderKontrakten afgør, hvem der betaler, når jordbunden er blød, hvad en forsinkelse koster entreprenøren, og hvad du står med, hvis han går konkurs midt i byggeriet. Her er de vilkår, du skal se efter, før du skriver under.

Se alle artikler om byggeri og entreprise